Nogle medlemmer af vores institut begyndte at bruge Debian in 1997 og efter et par år, blev Debian det officielle styresystem på instituttet. I dag kører flertallet af vores computere Debian og udfører opgaver såsom webserver, mailserver, webmail og andre mere avancerede opgaver i forbindelse med forskning. Sågar instituttets sekretær bruger en Debian-maskine, hvorpå alt det administrative arbejde foregår.
Vi har et computerlokale med et dusin computere, hvor de studerende fra deres første år henter e-mail, surfer på Internet, skriver rapporter og udvikler programmer til løsning af deres fysik-hjemmearbejde. Vi har også installeret en parallel klynge bestående af tyve computere som anvender Debian og Mosix. Klyngen anvendes af vores videnskabsfolk til hele tiden at løse komplekse fysikproblemer. På grunden af al denne erfaring og behovet for løbende at holde systemerne ajour, fik instituttet tildelt ressourcer til at vedligeholde et Debian-filspejl, som senere blev det officielle Debian-filspejl i Chile.