Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på ARM ------------------------------------------------------- Bruce Perens Sven Rudolph Igor Grobman James Treacy Adam Di Carlo version 3.0.24, 18. December 2002 ------------------------------------------------------------------------------- Opsummering ----------- Denne vejledning indeholder installationsinstruktioner til Debian GNU/Linux 3.0 til ARM-arkitekturen ("arm:") og indeholder henvisninger til flere oplysninger og tips om, hvordan du får mest ud af dit nye Debiansystem. Copyright --------- Denne vejledning kan distribueres og ændres i overensstemmelse med licensen "GNU General Public License" (GPL). (C) 1996 Bruce Perens (C) 1996, 1997 Sven Rudolph (C) 1998 Igor Grobman, James Treacy (C) 1998--2002 Adam Di Carlo Vejledningen kan betragtes som et frit program. Du kan videredistribuere den og/eller ændre i den i overensstemmelse med licensen "GNU General Public License" (GPL), som udgives af Free Software Foundation. Enten version 2 eller (efter eget valg) enhver senere version. Den udgives i håbet om, at den må være nyttig, men _helt uden nogen garanti_, end ikke underforstået garanti for brugbarhed til nogen formål. Se detaljerne i "GNU General Public License". "GNU General Public License" er tilgængelig som `/usr/share/common-licenses/GPL' i Debian GNU/Linux-distributionen eller på GNU's hjemmeside (http://www.gnu.org/copyleft/gpl.html). Du kan også modtage den ved at skrive til Free Software Foundation, Inc., 59 Temple Place - Suite 330, Boston, MA 02111-1307, USA. Vi forudsætter, at du krediterer Debian og vejledningens forfattere i alt materiale, der skabes ud fra vejledningen. Hvis du retter og forbedrer vejledningen, vil vi bede dig om at gøre forfatterne opmærksomme på dette via . ------------------------------------------------------------------------------- Indhold ------- 1. Velkommen til Debian 1.1. Hvad er Debian? 1.2. Hvad er GNU/Linux? 1.3. Hvad er Debian GNU/Linux? 1.4. Hvad er Debian GNU/Hurd? 1.5. Anskaffelse af Debian 1.6. Den nyeste version af dette dokument 1.7. Dokumentets struktur 1.8. Dokumentet er ufærdigt 1.9. Om ophavsret og programlicenser 2. Systemkrav 2.1. Understøttet udstyr 2.2. Installationsmedier 2.3. Krav til hukommelse og diskplads 2.4. Netkort 2.5. Andet udstyr 2.6. Køb af udstyr kun til GNU/Linux 3. Inden installation af Debian GNU/Linux 3.1. Overblik over installationsprocessen 3.2. Sikkerhedskopiér dine eksisterende data! 3.3. Oplysninger, du får brug for 3.4. Afgør systemets formål 3.5. Imødekom kravene til udstyret 3.6. Forberedende partitionering for systemer med flere styresystemer 3.7. Installering af Debian GNU/Linux fra et Unix/Linuxsystem 3.8. Opsætning af udstyr og styresystem før installationen 4. Hvordan systemets installationsfiler skaffes 4.1. Officielle Debian GNU/Linux cd-sæt 4.2. At hente filer fra Debian-filspejle 4.3. Overføring af disketteaftryk til disketter 4.4. Klargøring af filer til TFTP-netværksopstart 4.5. Automatisk installation 5. Opstart af installationssystemet 5.1. Opstartsparametre 5.2. Opstart fra en cd-rom 5.3. Opstart fra disketter 5.4. Opstart fra TFTP 5.5. Problemløsning under installationsprocessen 5.6. Introduktion til `dbootstrap' 5.7. Sprogvalg ("Choose The Language") 5.8. "Udgivelsesbemærkninger" 5.9. "Debian GNU/Linux hovedinstallationsmenu" 5.10. "Vælg tastaturudlægning" 5.11. Sidste chance! 6. Partitionering til Debian 6.1. Valg af partitioner til Debian og disses størrelse 6.2. Mappetræet 6.3. Anbefalet partitioneringsplan 6.4. Enhedsnavne under Linux 6.5. Debians partitioneringsprogrammer 6.6. "Formatér og aktivér en swappartition" 6.7. "Formatér en Linuxpartition" 6.8. "Montér en tidligere formateret partition" 6.9. Montering af partitioner, der ikke understøttes af `dbootstrap' 7. Installation af kernen og basissystemet 7.1. "Installér kerne og driver-moduler" 7.2. NFS 7.3. Netværk 7.4. NFS-roden 7.5. "Sæt enheds-drivermoduler op" 7.6. "Sæt netværk op" 7.7. "Installér basissystem" 8. Opstart af dit nye Debiansystem 8.1. "Gør systemet opstartbart" 8.2. Sandhedens øjeblik 8.3. Debians basisopsætning efter opstart. 8.4. Opsætning af tidszone 8.5. MD5-adgangskoder 8.6. Skyggeadgangskoder ("Shadow Passwords") 8.7. Angiv root-adgangskode 8.8. Opret en almindelig bruger 8.9. Opsætning af PPP 8.10. Opsætning af APT 8.11. Pakkeinstallation: Simpel eller avanceret 8.12. Simpelt pakkevalg --- opgavepakke-installationsprogrammet 8.13. Avanceret pakkevalg med `dselect' 8.14. Spørgsmål under installationen 8.15. Log ind 9. Næste skridt og hvordan man kommer videre 9.1. Hvis Unix er nyt for dig 9.2. Nedlukning af systemet 9.3. Overblik over Debian 9.4. Videre læsning og information 9.5. Oversættelse af en ny kerne 10. Tekniske oplysninger om opstartsdisketterne 10.1. Kildetekst 10.2. Redningsdisketten 10.3. Udskiftning af kernen på redningsdisketten 11. Bilag 11.1. Yderligere oplysninger 11.2. Anskaffelse af Debian GNU/Linux 11.3. Linuxenheder 11.4. Opgavernes pladskrav 11.5. Effekten af Verbose og Quiet 12. Om dokumentet 12.1. Om dette dokument 12.2. At bidrage til dokumentet 12.3. Større bidragydere 12.4. Varemærker ------------------------------------------------------------------------------- 1. Velkommen til Debian ----------------------- Vi er glade for, at du har valgt at prøve Debian, og er sikre på, at du vil finde ud af, at Debian GNU/Linux-distributionen er unik. Debian GNU/Linux kombinerer programmel af høj kvalitet fra hele verden, og integrerer det til et sammenhængende hele. Vi tror du vil være enig i, at resultatet faktisk overgår summen af enkeltdelene. Dette kapitel giver dig et overblik over Debianprojektet og Debian GNU/Linux. Hvis du allerede kender Debianprojektets historie og Debian GNU/Linux-distributionen, kan du roligt springe til næste kapitel. 1.1. Hvad er Debian? -------------------- Debian er en frivillig organisation med det formål at udvikle Frit Programmel og fremme Free Software Foundation's idealer. Debianprojektet startede i 1993, hvor Ian Murdock udsendte en åben invitation til programudviklere til at arbejde for en komplet og sammenhængende distribution af programmer baseret på den relativt nye Linuxkerne. Den relativt lille gruppe af dedikerede entusiaster, der dengang blev støttet af Free Software Foundation (http://www.fsf.org/fsf/fsf.html) og påvirket af GNU (http://www.gnu.org/gnu/the-gnu-project.html)-filosofien, er gennem årene vokset til en organisation med omkring 800 _Debianudviklere_. Debianudviklerne er involverede i en del forskellige aktiviteter, herunder administration af web (http://www.debian.org/)- og FTP (ftp://ftp.debian.org/)-servere, grafisk design, juridisk analyse af programlicenser, udarbejdelse af dokumentation og, naturligvis, vedligeholdelse af programpakkerne. For at kommunikere vores filosofi ud til andre og tiltrække udviklere, der tror på de principper, Debian står for, har Debianprojektet udgivet flere dokumenter, der forklarer vore værdier og fungerer som retningslinjer for, hvad det vil sige at være Debianudvikler. * Debian's Sociale Kontrakt (http://www.debian.org/social_contract) er en erklæring om Debians engagement overfor frit programmel (og dets tilhængere). Enhver, der accepterer at følge den Sociale Kontrakt kan blive pakkeansvarlig (http://www.debian.org/doc/maint-guide/). Enhver pakkeansvarlig kan tilføje nye programmer til Debian --- forudsat at programmellet overholder vore kriterier for, hvad der er frit, samt at selve pakken lever op til vore kvalitetskrav. * Debians Retningslinjer for Frit Programmel (http://www.debian.org/social_contract#guidelines) er en klar og kortfattet manifest om, hvad Debians kriterier for frit programmel er. Det er et meget vigtigt dokument i bevægelsen for Frit Programmel, og er udgangspunktet for "Definitionen på frit programmel (http://opensource.org/docs/definition_plain.html)". * Debians retningslinje-håndbog (http://www.debian.org/doc/debian-policy/) er en detaljeret redegørelse for Debianprojektets kvalitetskrav. Debianudviklere er også dybt involverede i flere andre projekter. Nogle af disse er knyttet til Debian, mens andre omfatter en del af eller hele Linuxsamfundet. Her er nogle eksempler: * Linux Standard-base (http://www.linuxbase.org/) (LSB) er et projekt, der sigter mod at standardisere det grundlæggende GNU/Linux-system, hvilket gør det nemt for udefrakommende programudviklere og producenter af udstyr at udvikle generelle Linuxprogrammer og -drivere, i stedet for at udvikle til en enkelt GNU/Linux-distribution. * Standarden for Filsystemhierarkiet (http://www.pathname.com/fhs/) (FHS) er et forsøg på at standardisere den måde, filerne i Linux placeres i filsystemet. FHS vil gøre det muligt for udviklere at at koncentrere sig om at lave programmer uden at skulle bekymre sig om, hvordan pakken vil blive installeret i forskellige GNU/Linux-distributioner. * Debian Jr. (http://www.debian.org/devel/debian-jr/) er et internt projekt, som sigter på at sikre, at Debian har noget at byde på for de yngste brugere. Se Debian OSS (http://www.debian.org/doc/FAQ/) for flere generelle oplysninger om Debian. 1.2. Hvad er GNU/Linux? ----------------------- GNU-projektet har udviklet en omfattende samling frie programmer, til brug på Unix(TM) og Unix-lignende styresystemer såsom Linux. Disse programmer gør brugerne i stand til at udføre opgaver lige fra det helt jordnære (kopiering eller sletning af filer fra systemet) til det mere avancerede (at skrive og oversætte programmer eller udføre sofistikeret redigering i en lang række dokumentformater). Et styresystem består af en række fundamentale programmer, som kræves for at din computer kan kommunikere og modtage instruktioner fra brugere, læse og skrive data til harddiske, bånd og printere, styre brugen af hukommelse samt køre andre programmer. Den vigtigste del af styresystemet er kernen. I et GNU/Linux-system benyttes Linuxkernen. Resten af systemet består af andre programmer, hvoraf mange er skrevet af eller for GNU-projektet. Da Linuxkernen alene ikke udgør et fungerende styresystem, foretrækker vi navnet "GNU/Linux" til det system, mange blot kalder "Linux". Linuxkernen (http://www.kernel.org/) blev undfanget i 1991, hvor en finsk studerende i datalogi, Linus Torvalds, offentliggjorde en tidlig udgave af en erstatningskerne til Minix på nyhedsgruppen `comp.os.minix'. Se Linux Internationals side med Linux' historie (http://www.li.org/linuxhistory.php). Linus Torvalds koordinerer fortsat arbejdet for flere hundrede udviklere med hjælp fra nogle få betroede hjælpere. Der udgives en fremragende ugentlig opsummering af diskussionerne på postlisten `linux-kernel', som hedder Kernel Traffic (http://kt.zork.net/kernel-traffic/). Flere oplysninger om postlisten `linux-kernel' findes på linux-kernels OSS (FAQ) (http://www.tux.org/lkml/). 1.3. Hvad er Debian GNU/Linux? ------------------------------ Kombinationen af Debians filosofi og metodik med GNU-værktøjerne, Linuxkernen --- og andre vigtige, frie programmer --- danner den unikke programdistribution Debian GNU/Linux. Den består af et stort antal _programpakker_. Hver pakke i distributionen indeholder programmer, skripter, dokumentation og opsætningssoplysninger og har en en _pakkeansvarlig_ (eng: maintainer) tilknyttet, som er den hovedansvarlige mht. at holde pakken opdateret, følge fejlrapporteringer samt kommunikere med programmets oprindelige udviklere. Vort utroligt store antal brugere kombineret med fejlsporingssystemet sikrer, at problemer findes og rettes hurtigt. Debians sans for detaljer gør det muligt for os at lave en stabil og skalérbar distribution af høj kvalitet. Installationer kan let sættes op til at udfylde mange roller --- lige fra simple brandmure til videnskabelige arbejdsstationer og high-end netværksservere. Det, der tydeligst adskiller Debian fra andre GNU/Linux-distributioner er dets pakkehåndteringssystem og giver Debiansystemets administrator fuld kontrol over de pakker, der er installeret på systemet, herunder installation af en enkelt pakke og opdatering af hele styresystemet. Individuelle pakker kan beskyttes mod opdatering. Du kan endda gøre pakkehåndteringssystemet opmærksom på programmer, du selv har oversat samt hvilke afhængigheder de opfylder. For at beskytte dit system mod "trojanske heste" og andet ondsindet programmel tjekker Debians servere, at indkommende pakker kommer fra deres registrerede Debianpakkeansvarlige. Pakkeansvarlige gør også meget ud af at sætte deres pakker op på en sikker måde. Når der bliver opdaget sikkerhedsproblemer i de distribuerede pakker, er rettelser normalt tilgængelige meget hurtigt. Sikkerhedsopdateringer kan hentes og installeres automatisk via internettet med Debians simple opdateringsfunktioner. Den primære --- og bedste --- måde at få støtte til dit Debian GNU/Linux-system og komme i kontakt med Debianudviklerne er gennem Debianprojektets mange postlister. Der er i skrivende stund mere end 90. Den letteste måde at abonnere på en eller flere af disse er at besøge Debians postliste-abonnementsside (http://www.debian.org/MailingLists/subscribe) og udfylde den formular, du finder der. 1.4. Hvad er Debian GNU/Hurd? ----------------------------- Debian GNU/Hurd er et Debian GNU-system, der erstatter den monolitiske Linuxkerne med GNU Hurd --- nogle servere, der kører oven på en GNU Mach mikrokerne. Hurd er endnu ikke færdig og er endnu ikke klar til brug, men der arbejdes videre med den. Hurd bliver for tiden kun udviklet til i386-arkitekturen, selvom udgaver til andre arkitekturer vil blive lavet, så snart systemet bliver mere stabilt. Se Debian GNU/Hurd-side (http://www.debian.org/ports/hurd/) og postlisten for flere detaljer. 1.5. Anskaffelse af Debian -------------------------- Se distributions-websiden (http://www.debian.org/distrib/) for oplysninger om, hvordan men henter Debian GNU/Linux fra internettet eller hvor officielle Debian cd'er kan købes. Listen over Debianfilspejle (http://www.debian.org/distrib/ftplist) indeholder en komplet liste over officielle Debianfilspejle. Debian kan meget nemt opgraderes efter installationen. Installationsproceduren vil hjælpe med at sætte systemet op, sådan at opgraderinger kan foretages, efter installationen er afsluttet. 1.6. Den nyeste version af dette dokument ----------------------------------------- Dette dokument bliver konstant revideret. Tjek endelig Debians 3.0-sider (http://www.debian.org/releases/woody/) for sidste-øjebliks-information om 3.0-udgaven af Debian GNU/Linux-systemet. Opdaterede versioner af denne installationsvejledning findes på de officielle vejledningssider (http://www.debian.org/releases/woody/arm/install). 1.7. Dokumentets struktur ------------------------- Dette dokument er ment som en vejledning til førstegangsbrugere af Debian. Det forsøger at forudsætte så lidt som muligt om læserens ekspertise. Dog vil vi gå ud fra, at du har en generel forståelse af, hvordan isenkrammet i din computer virker. Ekspertbrugere kan også finde interessante referenceoplysninger i dokumentet. Bl.a. om installationens mindstekrav, detaljer om hvilket udstyr, der understøttes af Debians installationssystem o.s.v. Vi vil opfordre ekspertbrugere til at springe rundt i dokumentet. Generelt er dokumentet lavet som et forløb, der følger dig gennem installationsprocessen fra start til slut. Her er de trin, der udgør installationen af Debian GNU/Linux, og de kapitler, der svarer til hvert trin: 1. Afgør, om dit udstyr opfylder kravene til at bruge installationssystemet i Kapitel 2, `Systemkrav'. 2. Tag en sikkerhedskopi af systemet, og udfør den nødvendig planlægning af maskinopsætningen inden installation af Debian i Kapitel 3, `Inden installation af Debian GNU/Linux'. Hvis systemet indeholder flere styresystemer, kan du være nødt til at frigøre tomme partitioner på din harddisk, som Debian kan bruge. 3. I Kapitel 4, `Hvordan systemets installationsfiler skaffes' vil du anskaffe de nødvendige filer til den installationsmetode, du vil benytte. 4. Kapitel 5, `Opstart af installationssystemet' beskriver, hvordan du opstarter installationssystemet. Kapitlet nævner også fejlfindingsprocedurer, hvis du får problemer med dette trin. 5. Opsætning af Linuxpartitioner til dit Debiansystem forklares i Kapitel 6, `Partitionering til Debian'. 6. Installér kernen og sæt drivermodulerne i Kapitel 7, `Installation af kernen og basissystemet' op. Sæt din netværksforbindelse op, så de resterende installationsfiler kan hentes direkte fra en Debianserver, hvis du ikke installerer fra en cd. 7. Påbegynd automatisk hentning/installation/opsætning af et minimalt fungerende system i Section 7.7, `"Installér basissystem"'. 8. Opstart dit nyinstallerede basissystem og løb gennem yderligere opsætningsopgaver i Kapitel 8, `Opstart af dit nye Debiansystem'. 9. Installér yderligere programmer i Section 8.11, `Pakkeinstallation: Simpel eller avanceret'. Brug `tasksel' til at installere samlede opgavepakker, som kan bruges til at løse en bestemt opgave (eng: task). Brug `dselect' til at vælge individuelle pakker fra en lang liste eller `apt-get' til at installere individuelle pakker, når du allerede kender navnene på de pakker, du vil have. Så snart du har installeret systemet, kan du læse Kapitel 9, `Næste skridt og hvordan man kommer videre'. Kapitlet forklarer, hvor du kan finde flere oplysninger om Unix og Debian samt hvordan du udskifter din kerne. Hvis du vil lave dit eget installationssystem ud fra kildeteksten, bør du læse Kapitel 10, `Tekniske oplysninger om opstartsdisketterne'. Endelig finder du oplysninger om dette dokument, og hvordan man kan bidrage til det, i Kapitel 12, `Om dokumentet'. 1.8. Dokumentet er ufærdigt --------------------------- Dette dokument er endnu i en noget rå form. Vi ved, at det er ufærdigt og muligvis også indeholder fejl, grammatiske svagheder o.s.v. Hvis du ser ordene FIXME eller TODO, kan du være sikker på, at vi allerede godt ved, at det afsnit er ufærdigt. Som sædvanlig gælder _caveat emptor_ (køber, pas på!). Enhver form for hjælp, forslag --- og især --- lapper vil blive værdsat meget. Arbejdsversioner af dette dokument findes på http://www.debian.org/releases/woody/arm/install. Her vil du finde en liste over alle de forskellige arkitekturer og sprog, dokumentet findes til. Kildeteksten er også offentligt tilgængelig. Se Kapitel 12, `Om dokumentet' for flere oplysninger med hensyn til at bidrage. Vi modtager med glæde forslag, kommentarer, lapper og fejlrapporter (brug pakken `boot-floppies', men tjek først, om problemet allerede er indrapporteret.). 1.9. Om ophavsret og programlicenser ------------------------------------ Du har uden tvivl læst nogle af de licenser, der følger med kommercielle programmer --- ofte fortæller de, at du kun må bruge én kopi af programmet på en enkelt computer. Debian GNU/Linux-systemets licens er helt anderledes. Vi opfordrer dig til at lægge en kopi af Debian GNU/Linux på alle computerne i din undervisningsinstitution eller dit firma. Lån gerne dine installationsmedier ud til dine venner og hjælp dem med at installere det på deres computere! Du må endda gerne lave tusinder af kopier og _sælge_ dem --- om end på visse betingelser. Friheden til at installere og bruge systemet kommer direkte fra at Debian er baseret på _frie programmer_. Når programmer bliver kaldt "frie" betyder det ikke, at de ikke er omfattet af ophavsrettigheder. Det betyder heller ikke, at cd'er med programmerne nødvendigvis skal gives gratis væk. Frit programmel betyder blandt andet, at licenserne i de enkelte programmer ikke kræver, at du betaler for at kunne distribuere eller bruge disse programmer. Frit programmel betyder også, at man ikke blot må udvide, tilpasse og ændre programmerne. Man må også gerne distribuere resultatet af dette arbejde. [1] Mange af programmerne i systemet dækkes af _GNU_ _General Public License_, der ofte blot kaldes GPL. GPL kræver, at programmernes _kildetekst_ gøres tilgængelig, når man distribuerer en oversat kopi af programmet. Dette krav sikrer, at enhver bruger vil have mulighed for at ændre i programmet. For at opfylde dette krav er kildeteksten til alle disse programmer tilgængelige i Debiansystemet.[2] Der benyttes flere andre former for ophavsretslige erklæringer og programlicenser i Debian. Du kan finde ophavsrettighederne og licenser for hver eneste pakke, der er installeret på dit system, ved at se filen `/usr/share/doc//copyright', så snart du har installeret en pakke på dit system. Se Debians retningslinjer for frit programmel (http://www.debian.org/social_contract#guidelines) for flere oplysninger om licenser og hvordan Debian afgør, om et program er "frit nok" til at blive indlemmet i hoveddistributionen. Den vigtigste juridiske bemærkning er, at alle programmerne er _uden garanti_. Programmørerne, der lavede programmerne, har gjort det til samfundets bedste. Der gives ingen garantier med hensyn til, om programmerne kan bruges til noget bestemt. Dog er du i kraft af, at programmerne er frie, i stand til at ændre dem, så de svarer til dine behov --- og nyde godt af de forbedringer, som andre gjort på denne måde. [1] Bemærk, at Debianprojektet, som en pragmatisk mulighed for sine brugere, gør visse pakker tilgængelige, der ikke lever op til vore kriterier til at være frie. Disse pakker er dog ikke med i den officielle distribution, og er kun gjort tilgængelige fra områderne `contrib' eller `non-free' på Debianarkiverne eller på tredjeparts-cd'er. Flere oplysninger om opbygningen og indholdet af arkiverne findes i Debian FAQ (http://www.debian.org/doc/FAQ/) under "The Debian FTP archives". [2] Se Debian FAQ (http://www.debian.org/doc/FAQ/) under "Basics of the Debian Package Management System" for oplysninger om, hvordan man finder, udpakker og oversætter Debians kildetekstpakker. ------------------------------------------------------------------------------- 2. Systemkrav ------------- Dette kapitel beskriver, hvilket udstyr der kræves for at komme i gang med Debian. Der er også henvisninger til yderligere information om maskindele, der understøttes af GNU og Linux. 2.1. Understøttet udstyr ------------------------ Debian har ikke flere krav til udstyret end Linuxkernen og GNU-værktøjerne har. Derfor kan Debian køre på enhver arkitektur eller platform, som Linuxkernen, libc og `gcc' findes til og hvor disse findes i Debianudgaver. Der er flere detaljer om arm-arkitektursystemer, som er testet med Debian, på siderne om Debianudgaver http://www.debian.org/ports/arm/. Frem for at forsøge at beskrive alle de maskinopsætninger, der understøttes for ARM, vil kapitlet give generelle oplysninger og henvisninger til, hvor yderligere information findes. 2.1.1. Understøttede arkitekturer --------------------------------- Debian 3.0 understøtter elleve større arkitekturer og adskillige 'varianter' for hver arkitektur. Arkitektur | Debian variant ---------------------+----------------------- Intel x86-baseret | i386 | - vanilla | - idepci | - compact | - bf2.4 (eksperimentel) | Motorola 680x0: | m68k - Atari | - atari - Amiga | - amiga - 68k Macintosh | - mac - VME | - bvme6000 | - mvme147 | - mvme16x | DEC Alpha | alpha | - generic | - jensen | - nautilus | Sun SPARC | sparc | - sun4cdm | - sun4u | ARM og StrongARM | arm | - netwinder | - riscpc | - shark | - lart | IBM/Motorola PowerPC | powerpc - CHRP | - chrp - PowerMac | - powermac, new-powermac - PReP | - prep - APUS | - apus | HP PA-RISC | hppa - PA-RISC 1.1 | - 32 - PA-RISC 2.0 | - 64 | Intel ia64-baseret | ia64 | MIPS (big endian) | mips - SGI Indy/I2 | - r4k-ip22 | MIPS (little endian) | mipsel - DEC Decstation | - r4k-kn04 | - r3k-kn02 | IBM S/390 | s390 | - tape | - vmrdr | ---------------------+---------------------------- Dette dokument omfatter installationen for _arm_-arkitekturen. Hvis du har brug for oplysninger om andre af de arkitekturer, Debian understøtter, kan du kigge på Debian-udgaver (http://www.debian.org/ports/)-siderne. 2.1.2. Understøttelse af CPU, bundkort og grafikkort ---------------------------------------------------- Debian kører kun på little-endian ARM-processorer. Blandt de understøttede maskiner hører NetWinder, CATS, RiscPC, Shark og LART. 2.1.2.1. Grafikkort ------------------- Debians understøttelse af grafikkort bestemmes af det underliggende XFree86 X11-system. Den nyere AGP-videobus er i virkeligheden en tilpasset PCI-specifikation, så de fleste AGP-grafikkort fungerer under XFree86. Detaljer om understøttede grafikbusser, -kort, skærme og pegeredskaber findes på http://www.xfree86.org/. Debian 3.0 indeholder X11-version 4.1.0. 2.2. Installationsmedier ------------------------ Nogle arkitekturer understøtter cd-rom-baserede installationer. På systemer, der understøtter opstartbare cd'er, bør du kunne lave en installation helt uden brug af disketter . Selvom dit system ikke kan starte op fra en cd-rom, kan du bruge cd-rommen sammen med de andre teknikker til at installere dit system, så snart du er startet op på en anden måde. Se Section 5.2, `Opstart fra en cd-rom'. IDE/ATAPI cd-rom'er understøttes på alle ARM-maskiner. RiscPC'er understøtter også SCSI-cd-rommer. Opstart af installationssystemet fra en harddisk er også en mulighed for mange arkitekturer. Du kan også _starte_ dit system op via netværket. En anden mulighed er diskløs opstart fra lokalnetværket og NFS-montering af alle de lokale filsystemer --- du skal nok bruge mindst 16MB ram til en diskløs installation. Efter at styresystemets kerne er installeret, kan du installere resten af dit system på enhver form for netværksforbindelse (bl.a. PPP efter installation af basissystemet) med FTP, HTTP eller NFS. 2.2.1. Understøttede lagerenheder --------------------------------- Debians opstartsdisketter indeholder en kerne, som er designet til at virke på flest mulige systemer. Desværre giver det en større kerne, som indeholder mange drivere, der ikke vil blive brugt af din maskine (se hvordan du bygger din egen kerne i Section 9.5, `Oversættelse af en ny kerne'). Generelt prioriteres det højt at understøtte flest mulige enheder, for at Debian kan installeres på flest mulige systemer. 2.3. Krav til hukommelse og diskplads ------------------------------------- Du skal have mindst 16MB hukommelse og 110MB harddisk-plads. Et minimalt, konsolbaseret system (alle standardpakkerne) kræver 250MB. For at installere en rimelig mængde programmer med X-vinduesystemet samt enkelte udviklingsprogrammer og biblioteker, skal du bruge mindst 400MB. En mere eller mindre komplet installation vil kræve omkring 800MB. For at installere _alt_, hvad Debian tilbyder, skal du nok bruge omkring 2GB. Faktisk giver det ikke engang mening at installere det hele, da visse pakker udelukker hinanden. 2.4. Netkort ------------ Følgende netkort understøttes direkte af opstartsdiskene på NetWinder og CATS-maskiner: * PCI-baserede NE2000 * DECchip Tulip Følgende netkort understøttes direkte af opstartsdiskene på RiscPC'er: * Ether1 * Ether3 * EtherH Hvis dit kort nævnes i listerne ovenfor, kan hele installationen udføres via netværket uden brug af cd-rommer eller disketter. Alle andre netkort (NIC), der understøttes af Linuxkernen, skulle også være understøttet af opstartsdiskene. Du kan komme ud for at skulle installere styresystemets kerne og moduler fra andre medier. 2.5. Andet udstyr ----------------- Linux understøtter en lang række udstyr som f.eks. mus, printere, skannere, PCMCIA- og USB-enheder. De fleste af disse enheder er dog ikke påkrævede under installationen. Dette afsnit giver oplysninger om enheder, der _ikke_ understøttes af installationssystemet, selvom de kan være understøttet af Linux. 2.6. Køb af udstyr kun til GNU/Linux ------------------------------------ Flere leverandører sælger systemer med Debian eller andre GNU/Linux-distributioner præinstalleret. Du skal muligvis betale mere for dette, men så får du til gengæld en vis sikkerhed for, at maskinen virker godt under GNU/Linux. Hvad enten du køber et system med Linux installeret eller ej --- selv et brugt system --- er det stadig vigtigt at tjekke, at udstyret understøttes af Linuxkernen. Tjek, om dine maskindele er nævnt i referencerne ovenfor. Lad en eventuel sælger vide, at du er ude efter et Linuxsystem. Støt Linuxvenlige producenter af udstyr. 2.6.1. Undgå hemmelighedsomgærede maskindele -------------------------------------------- Visse producenter vil ganske enkelt ikke oplyse os om, hvordan man skriver drivere til deres udstyr. Andre vil ikke lade os få adgang til dokumentationen uden en fortrolighedsaftale, der ville forhindre os i at frigive kildeteksten til Linux. Da vi ikke har fået adgang til dokumentationen til disse enheder, fungerer de ganske enkelt ikke under Linux. Du kan hjælpe ved at bede producenterne af udstyret om at frigive dokumentationen. Hvis tilstrækkeligt mange spørger, vil de opdage, at samfundet bag frit programmel er et vigtigt marked. ------------------------------------------------------------------------------- 3. Inden installation af Debian GNU/Linux ----------------------------------------- 3.1. Overblik over installationsprocessen ----------------------------------------- Her er en oversigt over de trin, du skal gennem under installationsprocessen. 1. Oprettelse af partitionérbar plads til Debian på din harddisk. 2. Find og/eller hent kerne- og driverfiler (gælder ikke brugere af Debian-cd'er) 3. Opsætning af opstartsdisketter eller placering af opstartsfiler (gælder normalt ikke brugere af Debian-cd'er, da de kan opstarte fra en af cd'erne) 4. Opstart af installationssystemet 5. Opsætning af tastatur 6. Opret og montér Debianpartitioner 7. Angiv placering af kerne og drivere 8. Vælg, hvilke ekstra drivere, der skal indlæses. 9. Opsætning af netværk. 10. Påbegynd automatisk hentning/installation/opsætning af basissystemet. 11. Opsætning af opstart af Linux eller flere systemer. 12. Start det nyinstallerede system op og udfør endelig opsætning. 13. Installér yderligere opgavepakker og Debianpakker efter eget valg. 3.2. Sikkerhedskopiér dine eksisterende data! --------------------------------------------- Sørg for at sikkerhedskopiere alle filer på dit nuværende system, inden du starter. Hvis det er første gang, et ekstra styresystem skal installeres på din computer, bliver du sandsynligvis nødt til at ompartitionere din disk, så der bliver plads til Debian GNU/Linux. Hver gang du partitionerer din disk, bør du regne med risikoen for at miste alle data på disken, uanset hvilket program, du gør det med. Programmerne, der bruges under installationen, er ret stabile, og de fleste har været brugt i flere år. Selv efter sikkerhedskopiering bør du tænke nøje over dine svar og handlinger. To minutters omtanke kan spare dig for timers unødvendigt arbejde. Hvis du vil kunne starte flere systemer op, skal du sikre dig, at du har distributionsmediet til alle andre eksisterende styresystemer ved hånden. Specielt kan du komme ud for at skulle geninstallere dit styresystems opstartsindlæser --- eller i mange tilfælde hele styresystemer og alle filer på de berørte partitioner --- hvis du ompartitionerer dit opstartsdrev. 3.3. Oplysninger, du får brug for --------------------------------- 3.3.1. Dokumentation -------------------- 3.3.1.1. Installationsvejledning -------------------------------- Den fil, du læser nu --- i formaterne ren ASCII, HTML og PDF. * install.da.txt * install.da.html * install.da.pdf 3.3.1.2. Kursus i Dselect ------------------------- Kursus i brugen af programmet `dselect'. Dette er en af de måder, du kan installere yderligere pakker på dit system efter den grundlæggende installation er overstået. * dselect-beginner 3.3.1.3. Manualsider for partitioneringsprogrammer -------------------------------------------------- Manualsider for partitioneringsprogrammerne, der benyttes under installationen. * fdisk.txt * cfdisk.txt 3.3.1.4. MD5-checksummer ------------------------ Liste med MD5-kontrolsummer for programfilerne. Hvis du har programmet `md5sum', kan du sikre dig, at dine filer ikke er ødelagte ved at køre `md5sum -v -c md5sum.txt'. * .../current/md5sum.txt (http://http.us.debian.org/debian/dists/woody/main/disks-arm/current/md5sum.txt) 3.3.2. Kilder med oplysninger om udstyr --------------------------------------- Oplysninger om udstyr kan findes i: * De manualer, der fulgte med udstyret. * BIOS-opsætningsskærmene på din maskine. Du kan se dem, under opstarten af maskinen ved at holde bestemte taster nede. Se i din manual, hvilke taster det er på din maskine. Det er ofte Delete-tasten. * Udenpå den emballage, udstyret kom i. * Systemkommandoer eller værktøjer i andre styresystemer, herunder filhåndteringsvinduer. Denne kilde er især nyttig til at vise oplysninger om størrelsen af RAM og harddisk. * Din systemadministrator eller internetudbyder. De kan oplyse dig om hvilke indstillinger, du skal bruge til netværksforbindelsen og e-post. Oplysninger om udstyr, der skal bruges under installationen +-------------------------------------------------------------------+ |Udstyr | Oplysninger, du kan få brug for | |--------+----------------------------------------------------------| | | * Hvor mange, du har. | | | * Deres rækkefølge på systemet. | |Hard- | * Om typen er IDE eller SCSI (oftest IDE). | |diske | * Mængden af ledig plads. | | | * Partitioner. | | | * Partitioner, hvor andre styresystemer ligger. | |--------+----------------------------------------------------------| | | * Model og producent. | | | * Understøttede opløsninger. | |Skærm | * Horisontal opdateringsfrekvens. | | | * Vertikal opdateringsfrekvens. | | | * Farvedybde (antal mulige farver). | | | * Skærmstørrelse. | |--------+----------------------------------------------------------| | | * Type: seriel, PS eller USB. | |Mouse | * Port. | | | * Producent. | | | * Antal knapper. | |--------+----------------------------------------------------------| |Network | * Model og producent. | | | * Netkortets type. | |--------+----------------------------------------------------------| |Printer | * Model og producent. | | | * Understøttede opløsninger. | |--------+----------------------------------------------------------| | | * Model og producent. | |Grafik- | * Mængden af tilgængelig grafik-RAM. | |kort | * Understøttede opløsninger og farvedybder (disse skal | | | sammenholdes med din skærms formåen). | +-------------------------------------------------------------------+ 3.3.3. Udstyrets kompatilitet ----------------------------- Mange mærkevareprodukter fungere problemfrit på Linux. Desuden forbedres udstyr til Linux dagligt. Dog virker Linux endnu ikke med helt så mange typer udstyr som visse andre styresystemer. Du kan tjekke udstyrets kompatilitet med at: * Tjekke producentens websider for nye drivere. * Kigge efter websider eller manualer om emulering. Mindre kendte mærker kan nogle gange bruge drivere eller indstillinger fra mere velkendte mærker. * Tjekke listerne over udstyrs Linux-kompatilitet på websider, der handler om sin maskines arkitektur. * Søge efter andre brugeres erfaringer på internettet. 3.3.4. Netværksopsætning ------------------------ Hvis din computer er forbundet med netværket 24 timer i døgnet (dvs. en ethernet eller tilsvarende forbindelse --- ikke en PPP-forbindelse), bør du bede dit netværks systemadministrator om følgende oplysninger: Hvis din administrator på den anden side fortæller, at han anbefaler at benytte sig af en eksisterende DHCP-server, behøver du ikke disse oplysninger, da DHCP-serveren kan sende dem direkte til din maskine under installationsprocessen. * Dit maskinnavn (du kan muligvis selv vælge det). * Dit domænenavn. * Din computers IP-adresse. * Dit netværks IP-adresse. * Netmasken, der skal benyttes på dit netværk. * Rundsendings-adressen ("broadcast address"), der skal benyttes på dit netværk. * IP-adressen på standard-adgangspunktet ("gateway"), hvis dit netværk _har_ et sådant. * Det eller de systemer på netværket, du skal bruge som DNS-servere ("Domain Name Service"). * Om du forbinder dig til netværket med Ethernet. Hvis din computers eneste netværksforbindelse går via en seriel port ved brug af PPP eller tilsvarende opkaldsforbindelser, vil du ikke kunne installere basissystemet via netværket. For at installere systemet, skal du i dette tilfælde bruge en cd, indlæse basispakkerne på en eksisterende harddiskpartition eller forberede en diskette, der indeholder disse pakker. Se Section 8.9, `Opsætning af PPP' nedenfor for oplysninger om, hvordan du sætter PPP op under Debian, når systemet er installeret. 3.4. Afgør systemets formål --------------------------- Det er vigtigt at afgøre, hvad slags maskine du er ved at opbygge. Dette vil være afgørende for, hvor meget diskplads, dit Debiansystem vil kræve. Her er en række forskellige Debian-systemopsætninger: 3.5. Imødekom kravene til udstyret ---------------------------------- Når du har indsamlet oplysninger om din maskines udstyr, bør du tjekke at det kan lade sig gøre at gennemføre den installationstype, du ønsker. Afhængig af dine behov, kan du muligvis klare dig med lidt mindre end det anbefalede udstyr, der beskrives herunder. Dog kan det ende i frustration, hvis rådene ikke følges. Anbefalede minimumskrav til systemet +-------------------------------------------+ |Installationstype| RAM | Harddisk | |-----------------+------------+------------| |Tekstskærm | 16 megabyte|450 megabyte| |-----------------+------------+------------| |Grafisk | 64 megabyte| 1 gigabyte| |-----------------+------------+------------| |Server |128 megabyte| 4 gigabyte| +-------------------------------------------+ Her er nogle eksempler på typiske konfigurationer af Debiansystemer. Du kan også få en idé om de forskellige programpakkers behov for diskplads i Section 11.4, `Opgavernes pladskrav'. Standard-server Dette er en lille serverprofil, der er nyttig for en skrabet server, der ikke har ret mange behageligheder for skalbrugere. Den indeholder en FTP-server, en webserver, DNS, NIS og POP. 50MB diskplads burde være nok for dette. Derudover vil du få brug for plads for de data, serveren skal indeholde. Opkald En standard arbejdscomputer, der indeholder X-vinduessystemet, grafikprogrammer, lyd, tekstredigering o.s.v. Pakken vil fylde omkring 500MB. Arbejdskonsol En mere skrabet brugermaskine uden X-vinduessystemet eller X-programmer. Muligvis passende for en bærbar eller mobil computer. Størrelsen er omkring 140MB. Udvikler En arbejdscomputer med alle udviklingspakkerne, såsom Perl, C, C++ o.s.v. Størrelsen er omkring 475MB. Forudsat, at du tilføjer X11 og enkelte andre pakker til andre formål, bør du i alt regne med omkring 800MB til denne maskintype. Husk, at disse størrelser ikke omfatter alle de andre almindelige ting, som normalt medregnes --- såsom brugerfiler, post og data. Det er altid bedst at være rundhåndet, når man overvejer, hvor meget plads ens egne filer og data vil fylde. Især indeholder Debians `/var'-partition en masse status-information. `dpkg'-filer (med oplysninger om alle installerede pakker) kan let fylde 20MB. Med logfiler m.m. bør du normalt afsætte mindst 50MB til `/var'. 3.6. Forberedende partitionering for systemer med flere styresystemer --------------------------------------------------------------------- Med partitionering af din disk menes ganske enkelt det at opdele din disk i flere dele. Hver del er uafhængig af de andre. Det svarer groft sagt til at sætte mure op i et hus. Hvis du sætter møbler i ét rum, berører det ikke de andre. Hvis du allerede har et styresystem på dit system og ønsker at have Linux på den samme disk, vil du være nødt til at ompartitionere disken. Debian kræver egne diskpartitioner og kan ikke installeres på Windows- eller MacOS-partitioner. Debian vil være i stand til at dele visse partitioner med andre Linux-systemer, men det beskrives ikke her. I det mindste vil du få brug for en dedikeret partition til Debians rodfilsystem. Partitioneringsværktøjer i dit eksisterende styresystem kan give dig oplysninger om dine nuværende partitioner. Partitioneringsværktøjer kan sagtens vise de eksisterende partitioner uden at foretage ændringer. Generelt vil det ødelægge alt indholdet, når man ændrer en partition med et eksisterende filsystem. Derfor bør du altid lave en sikkerhedskopi, før du laver nogen form for ompartitionering. Med hus-analogien ville du sikkert vælge at fjerne alle møbler, før du flytter en mur, da du ellers kan risikere at ødelægge dem. Hvis din computer har mere end én harddisk, kan det være, at du helt vil afsætte en af harddiskene til Debian. I så fald behøver du ikke at partitionere den disk, før du opstarter installationssystemet. Installationsprogrammets eget partitioneringsprogram kan selv klare denne opgave. Hvis din maskine kun har én harddisk, og du ønsker fuldstændigt at erstatte det eksisterende styresystem med Debian GNU/Linux, kan du vente med at partitionere til selve installationsprocessen (Kapitel 6, `Partitionering til Debian'), efter du har opstartet installationssystemet. Det virker dog kun, hvis du vil starte installationsprogrammet op fra disketter, cd-rom eller filer fra en tilsluttet maskine. Hvis du startede op fra filer placeret på den harddisk, du ønsker at partitionere, ville du slette opstartsfilerne. Så måtte du bare håbe, at installationen lykkedes i første forsøg. Du bør i det mindste have en eller anden alternativ måde at genetablere maskinen på. F.eks. det oprindelige styresystems disketter eller cd'er. Hvis din maskine allerede har flere partitioner, og tilstrækkelig diskplads kan frigøres ved at slette eller erstatte en eller flere af dem, kan du du også vente og benytte Debianinstallationens partitioneringsprogram. Du bør dog stadig læse det følgende, da der kan være andre forhold, der gør, at du alligevel skal partitionere inden selve installationen. I alle andre tilfælde vil du være nødt til at ompartitionere din disk, inden du begynder selve installationen, så du kan lave plads til Debian. Hvis nogle af partitionerne vil blive styret af andre styresystemer, bør du oprette disse partitioner med disse systemers partitioneringsprogrammer. Vi anbefaler, at du _ikke_ forsøger at oprette Debian Linux-partitioner med andre styresystemers værktøjer. I stedet bør du nøjes med at oprette de partitioner, du vil beholde til dine andre styresystemer. Hvis ud skal installere flere styresystemer på samme maskine, bør du installere de andre systemer før du installerer Linux. Bl.a. kan installation af Windows ødelægge muligheden for at starte Linux eller opfordre dig til at formatere partitioner, den ikke kender. Det kan godt lade sig gøre at reparere eller sno sig udenom disse problemer. Men du slipper for besværet, hvis du installerer de andre systemer først. Hvis du har én harddisk med én partition (en typisk situation på personlige computere), og ønsker at kunne starte både det oprindelige styresystem og Debian op, er du nødt til at: 1. Tage sikkerhedskopi af alt på computeren 2. Starte op med det oprindelige styresystems installationsprograms medie såsom cd-rom eller disketter 3. Brug de oprindelige partitioneringsværktøjer til at oprette systempartitioner til den oprindelige systemtype. Efterlad enten en tom partition eller ikke-partitioneret diskplads til Debian GNU/Linux 4. Installér det oprindelige styresystem på dets nye partition. 5. Start det oprindelige system op for at tjekke, at alt er o.k., og hent Debian-installationsprogrammets opstartsfiler. 6. Start Debians installationsprogram op, og fortsæt installationen af Debian. 3.7. Installering af Debian GNU/Linux fra et Unix/Linuxsystem ------------------------------------------------------------- Dette afsnit forklarer hvordan man installerer Debian GNU/Linux på et eksisterende Unix- eller Linuxsystem uden brug af det ncurses-baserede, menustyrede installationsprogram som beskrives i resten af manualen. Denne beskrivelse af en "krydsinstallation" har være efterspurgt af brugere der skifter til Debian GNU/Linux fra Redhat, Mandrake og SUSE. I dette afsnit forudsættes et vist kendskab til *nix-kommandoer og til filsystemet. `$' vil i dette afsnit symbolisere en kommando, der skal skrives i brugerens eksisterende system, mens `#' angiver en kommando, der skal skrives i Debians chroot. Når dit Debiansystem er sat op som du ønsker det, kan du flytte eventuelle brugerdata til det og køre videre. Derfor er dette en Debian GNU/Linux-installation uden nedetid. Det er også en smart måde at håndtere udstyr, der ellers ikke kunne fungere ordentligt med de forskellige opstarts- eller installationsmedier. 3.7.1. Sådan kommer du i gang ----------------------------- Brug dit eksisterende systems værktøjer til at ompartitionere harddisken. Opret mindst ét filsystem plus swap. Du skal have mindst 150MB plads til en ren tekstskærmsinstallation, og mindst 300MB hvis du vil installere X. Opret filsystemer på dine partitioner. For eksempel skal du for at oprette et ext3-filsystem på partition `/dev/hda6' (vort eksempels rodpartition) skrive: $ mke2fs -j /dev/hda6 For i stedet at oprette et ext2-filsystem skal du blot udelade `-j'. Formatér og aktivér swap'en (indsæt navnet på den partition, hvor du vil have Debians swap): $ mkswap /dev/hda5 $ sync; sync; sync $ swapon /dev/hda5 Montér en partition som `/mnt/debinst' (installationspunktet, det fremtidige rod-filsystem (`/') på dit nye system). Monteringspunktets navn er ikke tilfældigt, der refereres til det senere. $ mkdir /mnt/debinst $ mount /dev/hda6 /mnt/debinst 3.7.2. Installering af `debootstrap' ------------------------------------ Det værktøj, Debians officielle installationssystem bruger, er `debootstrap'. Det gør brug af `wget', men afhænger derudover kun af `glibc'. Installér `wget' hvis det ikke allerede er på dit system. Hent og installér derefter `debootstrap'. Hvis du har et rpm-baseret system, kan du bruge alien til at omsætte .deb til .rpm eller hente en rpm-udgave fra http://people.debian.org/~blade/install/debootstrap Ellers kan du installere den manuelt på følgende måde. Opret en arbejdsmappe, hvor .deb'en kan udpakkes i: $ mkdir arbejdsmappe $ cd arbejdsmappe Programfilen `debootstrap' ligger i Debianarkivet (sørg for at vælge den fil, der passer til din maskines arkitektur). Hent `debootstrap'-.deb'en herfra (http://ftp.debian.org/debian/pool/main/d/debootstrap/), kopiér pakken til til arbejdsmappen og pak de binære filer ud fra den. Du skal have superbrugerprivileriger for at installere programfilerne. $ ar -xf debootstrap_0.X.X_ark.deb $ cd / $ zcat < /hele-stien-til-arbejdsmappen/arbejdsmappe/data.tar.gz | tar xv Den aktuelle version af `debootstrap', i hvert tilfælde den til i386, er oversat med glibc 2.3. Derfor er du nødt til at hente kildekoden og genoversætte den, hvis du opgraderer fra Redhat 6.0. 3.7.3. Opstart af `debootstrap' (Netværksforbundet) --------------------------------------------------- `debootstrap' kan hente de nødvendige filer direkte fra arkivet når du kører det. I nedenstående eksempel kan du bruge ethvert Debian-filspejl i stedet for `http.us.debian.org/debian', helst et filspejl der ligger netværksmæssigt tæt på dig. Du finder en liste over filspejlene på http://www.debian.org/misc/README.mirrors. Når du kører `debootstrap', skal din PATH indeholde `/usr/sbin' og `/sbin', så den kan finde nogle nødvendige programmer. Hvis du f.eks. har en woody-version af Debian GNU/Linux monteret på /cdrom, kan du bruge en fil-URL istedet for http-URL'en: `file:/cdrom/debian/' Indsæt en af følgende arkitekturangivelser istedet for `ARK' i `debootstrap'-kommandoen: `alpha', `arm', `hppa', `i386', `ia64', `m68k', `mips', `mipsel', `powerpc', `s390' eller `sparc'. $ /usr/sbin/debootstrap --arch ARK woody \ /mnt/debinst http://http.us.debian.org/debian 3.7.4. Opstart af `debootstrap' (Med `basedebs.tar') ---------------------------------------------------- `debootstrap' kan bruge filen `basedebs.tar', hvis du har hentet den i forvejen. Filen `basedebs.tar' genereres kun en gang imellem, så du får kun den nyeste version af basissystemet ved at henvise `debootstrap' direkte til Debianarkivet, som beskrevet i forrige afsnit. Filen `basedebs.tar' ligger i din arkitekturs `base-images-current'-mappe i Debianarkivet. For eksempel: http://http.us.debian.org/debian/dists/woody/main/disks-i386/base-images-current/basedebs.tar Indsæt en af følgende arkitekturangivelser i stedet for `ARK' i `debootstrap'-kommandoen: `alpha', `arm', `hppa', `i386', `ia64', `m68k', `mips', `mipsel', `powerpc', `s390' eller `sparc'. $ /usr/sbin/debootstrap --arch ARK --unpack-tarball \ /sti-til-hentede-filer/basedebs.tar woody /mnt/debinst 3.7.5. Opsætning af basissystemet --------------------------------- Nu har du et --- omend noget skabet --- rigtigt Debiansystem på din --> --disk. `Chroot' til det: $ chroot /mnt/debinst /bin/bash 3.7.5.1. Montering af partitioner --------------------------------- Du skal konstruere `/etc/fstab'. # editor /etc/fstab Her er et eksempel, som du kan bruge som skabelon: # /etc/fstab: static file system information. # # file system mount point type options dump pass /dev/XXX / ext2 defaults 0 0 /dev/XXX /boot ext2 ro,nosuid,nodev 0 2 /dev/XXX none swap sw 0 0 proc /proc proc defaults 0 0 /dev/fd0 /mnt/floppy auto noauto,rw,sync,user,exec 0 0 /dev/cdrom /mnt/cdrom iso9660 noauto,ro,user,exec 0 0 /dev/XXX /tmp ext2 rw,nosuid,nodev 0 2 /dev/XXX /var ext2 rw,nosuid,nodev 0 2 /dev/XXX /usr ext2 rw,nodev 0 2 /dev/XXX /home ext2 rw,nosuid,nodev 0 2 Brug `mount -a' til at montere alle de filsystemet, du har angivet i din `/etc/fstab' eller montér filsystemerne et ad gangen med: # mount /sti # f.eks.: mount /usr Du kan montere proc-filsystemet flere gange til tilfældige placeringer, selvom /proc er påkrævet. Hvis du ikke brugte `mount -a', skal du huske at montere proc, før du fortsætter: # mount -t proc proc /proc En RedHat-bruger har rapporteret at på hans system skulle det i stedet være: # mount -t proc none /proc 3.7.5.2. Opsætning af tastatur ------------------------------ For at sætte dit tastatur op: # dpkg-reconfigure console-data 3.7.5.3. Opsætning af netværk ----------------------------- For at sætte netværk op, skal du redigere filerne `/etc/network/interfaces', `/etc/resolv.conf' og `etc/hostname'. # editor /etc/network/interfaces Her er nogle enkle eksempler fra `/usr/share/doc/ifupdown/examples': ###################################################################### # /etc/network/interfaces -- configuration file for ifup(8), ifdown(8) # See the interfaces(5) manpage for information on what options are # available. ###################################################################### # We always want the loopback interface. # auto lo iface lo inet loopback # To use dhcp: # # auto eth0 # iface eth0 inet dhcp # An example static IP setup: (broadcast and gateway are optional) # # auto eth0 # iface eth0 inet static # address 192.168.0.42 # network 192.168.0.0 # netmask 255.255.255.0 # broadcast 192.168.0.255 # gateway 192.168.0.1 Angiv navneservere og søgeopsætning i `/etc/resolv.conf': # editor /etc/resolv.conf Her er en simpel `/etc/resolv.conf': # search hqdom.local\000 # nameserver 10.1.1.36 # nameserver 192.168.9.100 Angiv dit systems maskinnavn (mellem 2 og 63 tegn): # echo DebianMaskinNavn > /etc/hostname Hvis du har flere netkort, skal du angive navnene på drivermodulerne i filen `/etc/modules' i den ønskede rækkefølge. Under opstart vil hvert kort så blive forbundet med de ønskede grænsefladenavne (eth0, eth1, osv.). 3.7.5.4. Opsætning af tidszone, brugere og APT ---------------------------------------------- Angiv din tidszone, tilføj en almindelig bruger og vælg dine `apt'-kilder ved at køre # /usr/sbin/base-config 3.7.5.5. Opsætning af sprog --------------------------- For at indstille dit sprog til andet end engelsk, skal du installere sprogunderstøttelsen og indstille sproget: # apt-get install locales # dpkg-reconfigure locales BEMÆRK: Apt skal være sat op forinden, dvs. i base-config-trinnet. Før du kan bruge sprog med andre tegnsæt end ASCII eller latin1, skal du tjekke den tilhørende sprog-HOWTO (dette gælder ikke dansk). 3.7.6. Installation af kernen ----------------------------- For at kunne starte systemet op, skal du have en Linuxkerne og opstartsindlæser. Angiv de tilgængelige forpakkede kerne med # apt-cache search kernel-image Herefter kan du installere den foretrukne ud fra dens pakkenavn: # apt-get install kernel-image-2.X.X-ark-osv 3.7.7. Opsætning af opstartsindlæser ------------------------------------ Gør dit Debian GNU/Linux-system opstartbart og sæt din opstartsindlæser op til at indlæse den installerede kerne med din nye rodpartition. 3.8. Opsætning af udstyr og styresystem før installationen ---------------------------------------------------------- Dette afsnit vil lede dig gennem en eventuel forberedende opsætning af udstyret, som skal udføres inden du installerer Debian. Generelt omfatter det at tjekke og eventuelt ændre "firmware"-indstillingerne i dit system. "Firmware" er det grundprogram, der bruges af udstyret. Det kan aktiveres under opstartsprocessen (efter, du har tændt for maskinen). Der vil blive peget på kendte problemer med udstyret, der kan påvirke stabiliteten af Debian GNU/Linux på dit system. 3.8.1. Problemer med udstyr, man skal passe på ---------------------------------------------- Mange har prøvet at køre deres 90 MHz-CPU ved 100 MHz og lignende. Det virker nogen gange, men er følsomt overfor temperaturen og andre faktorer, og kan rent faktisk skade dit system permanent. En af denne vejlednings forfattere havde "overclocket" sit eget system i et år, hvorefter systemet begyndte at afbryde med uventede signaler, når han kompilerede styresystemets kerne. Problemet blev løst, da han skruede systemets hastighed ned på fabrikshastigheden. Oversætteren `gcc' er ofte det første program, der afbrydes i tilfælde af fejl i hukommelsesmoduler (eller andre problemer med at udstyret utilsigtet ændrer data), da det opbygger kæmpe datastrukturer, som det gennemlæser mange gange. En fejl i disse datastrukturer vil få det til at udføre en ulovlig instruktion eller tilgå en ikke-eksisterende adresse. Symptomerne er, at `gcc' afbrydes på grund af et uventet signal. ------------------------------------------------------------------------------- 4. Hvordan systemets installationsfiler skaffes ----------------------------------------------- 4.1. Officielle Debian GNU/Linux cd-sæt --------------------------------------- Den klart letteste måde at installere Debian GNU/Linux på er fra et officielt sæt af Debian cd-rommer (se CD vendors page (http://www.debian.org/CD/vendors/)). Med en hurtig forbindelse og en cd-brænder kan man også hente aftryk af cd-rommerne fra en Debianserver og lave sit eget sæt. (se Debians cd-side (http://www.debian.org/CD/)). Hvis du allerede har et sæt Debian cd-rommer som din maskine kan startes op fra, kan du hoppe direkte til Section 5.2, `Opstart fra en cd-rom'. Der er lagt meget arbejde i at sikre at de filer, som de fleste har brug for, er på disse cd-rommer. Selvom den fulde programsamling fylder mindst syv cd'er, får du sandsynligvis ikke brug for pakkerne på den tredje cd eller derover. Hvis din maskine ikke kan startes op fra en cd-rom, men du har et cd-sæt, kan du i stedet starte installationsprogrammet op ved hjælp af en alternativ metode ( diskette, harddisk eller opstart over netværk). De filer, du skal bruge til at starte op på andre måder, ligger også på cd'en. Strukturen på Debians netværksarkiver og på cd'en er ens, så når stierne til de filer, du skal bruge for at starte op, angives herunder, kan du finde dem i de samme mapper og undermapper på din cd. Når først installationsprogrammet er startet op, kan det selv skaffe alle andre nødvendige filer fra cd-rommerne. Hvis du ikke har et cd-sæt, bliver du nødt til at hente installationssystemets filer og enten placere disse på en harddisk, diskette eller tilsluttet computer, så de kan bruges til at starte installationsprogrammet op. 4.2. At hente filer fra Debian-filspejle ---------------------------------------- Når man henter filer fra et Debian-filspejl, er det vigtigt at sørge for at hente dem i _binær_ tilstand, ikke i 'tekst' eller 'automatisk' tilstand. Når man laver et lokalt filspejl, er det endvidere vigtigt at kopiere spejlets mappestruktur. Egentlig er dette ikke nødvendigt, hvis man placerer alle installationsfilerne på disketter, men det letter søgningen efter filerne når man har brug for dem. Du bør starte din lokale mappestruktur på niveauet under `disks-arm', for eksempel: current//images-1.44//rescue.bin Du behøver ikke at hente alle filer under dette niveau, men blot de som er relevante for dig (hvilke det er, finder du ud af ved at læse videre). Sørg blot for at mapperne har de samme navne som spejlets og placér filerne i de rette mapper. Hvis din maskine er sat op til automatisk at dekomprimere/afkode de filer du henter, skal du slå denne facilitet fra når du henter systemets installationsfiler. Disse vil blive dekomprimerede tids nok af installationsprogrammet. Det vil være spild af både plads og tid at dekomprimere filerne til dit aktuelle system, og hvis de originale komprimerede arkiver slettes af det program der dekomprimerer dem, vil de ikke være tilgængelige når installationsprogrammet på et senere tidspunkt får brug for dem. 4.2.1. Installationsmuligheder ------------------------------ De filer, du kan få brug for, kan inddeles i tre kategorier: 1. Filer, der kræves for at starte installationssystemet op (for eksempel `rescue.bin', `linux.bin' og `root.bin') 2. Filer, installationssystemet vil bruge, når det er startet op for at kunne installere operativsystemets kerne og drivere til udstyret (for eksempel `rescue.bin' og `drivers.tgz') 3. Installationsfiler med basissystemet (for eksempel, `basedebs.tar') Hvis du har en fungerende netforbindelse på computeren, og dit netkort er et af dem, hvis drivere er indbygget i installationskernen, har du muligvis kun brug for opstartsfilerne til installationssystemet. Installationsprogrammet kan installere kernen og drivere over netværket med de fleste ethernet-netkort. Hvis du har en netforbindelse, som installationsprogrammet ikke har indbygget understøttelse for, kan du have brug for både installationssystemets opstartsfiler samt installationsfiler med kernen og driverne til dit udstyr. Hvis du installerer på et system uden en fungerende netforbindelse, eller hvis din netværksforbindelse foregår via PPP (med et modem) i stedet for Ethernet, skal du skaffe alle tre filtyper inden du starter installationen. Hvis du ikke er sikker på, hvilke filer, du har brug for, kan du blot starte med installationssystemets opstartfiler. Hvis dit første forsøg på at konfigurere netværket i installationsprogrammet mislykkes, kan du bare afslutte, hente de filer, du har brug for og starte installationen igen. Basissystemets installationsfil `basedebs.tar' fylder for tiden omkring 27M. Hvis du kan bruge en CD eller sætte dit netværk op inden installation af basissystemet, vil det være at foretrække. I så fald vil du ikke skulle bruge denne fil. Dens placering på netværket er vist i bilag (Section 11.2.3.4, `Installationsfiler med Debians basissystem'). 4.2.2. Valg af korrekt kerneaftryk ("kernel image") --------------------------------------------------- Installationsfilerne indeholder kerneaftryk, som findes i flere forskellige "underarkitekturer". Underarkitekturene understøtter hver sin samling udstyr. Under ARM findes følgende underarkitekturer: Der findes kun én installationskerne for hver understøttet ARM-maskinfamilie. 4.2.3. Installationsfilernes placering -------------------------------------- Netværksplaceringen af installationsfilerne for hver arm-udgave er vist i bilaget. Disse omfatter: * rednings-disketteaftryk (rescue image) * .../current/lart/images-1.44/rescue.bin (http://http.us.debian.org/debian/dists/woody/main/disks-arm/current/lart/images-1.44/rescue.bin) * .../current/riscpc/images-1.44/rescue.bin (http://http.us.debian.org/debian/dists/woody/main/disks-arm/current/riscpc/images-1.44/rescue.bin) * .../current/netwinder/images-1.44/rescue.bin (http://http.us.debian.org/debian/dists/woody/main/disks-arm/current/netwinder/images-2.88/rescue.bin) * roddisketteaftryk eller tar-arkiv * .../current/netwinder/images-1.44/root.bin (http://http.us.debian.org/debian/dists/woody/main/disks-arm/current/netwinder/images-1.44/root.bin) * binær kerne * Section 11.2.3.2, `Linuxkernefiler' * driverdisketteaftryk eller tar-arkiv * Section 11.2.3.3, `Driver-filer' * disketteaftryk eller tar-arkiv med basissystemet * Section 11.2.3.4, `Installationsfiler med Debians basissystem' Redningsaftrykket indeholder en komprimeret Linuxkerne. Den bruges både til opstart fra diskette (når den overføres til en diskette) og som den Linuxkerne, der installeres på maskinen. Selve kernen `linux.bin' er et ukomprimeret kerneprogram. Det bruges, når installationsprogrammet skal startes op fra harddisk eller cd-rom, og er ikke påkrævet for at opstarte installationsprogrammet fra disketter. Der findes to udgaver af hfs-opstartsdisketteaftrykket. Standardudgaven, `boot-floppy-hfs.img', virker muligvis bedst på ældre maskiner såsom 7200 og 8500 uden ekstra grafikkort. Hvis standardudgaven giver sort skærm under opstart, kan du prøve det aftryk, der har opstartsparameter video=ofonly indbygget: `boot-video-ofonly.img'. Se Section 4.3, `Overføring af disketteaftryk til disketter' for vigtige oplysninger om hvordan man overfører disketteaftryk til disketter. Rod-disketteaftrykket indeholder et komprimeret ram-disk-filsystem der bliver indlæst i hukommelsen, efter opstart af installationsprogrammet. Drivere for tilsluttede enheder kan hentes som flere disketteaftryk eller som et tar-arkiv (`drivers.tgz'). Installationssystemet skal have adgang til driverne under installationen. Hvis du har en partition på harddisken eller en tilsluttet computer som er tilgængelig for installationsprogrammet, vil tar-arkivet være nemmere at have med gøre. (se nedenfor). Disketteaftrykkene er kun nødvendige såfremt du er nødt til at installere driverne fra disketter. Når du henter filer, bør du også holde øje med hvilken type filsystem de hentes _til_, medmindre du vil bruge disketter til kerne og drivere. Installationsprogrammet kan læse filer fra mange slags filsystemer, heriblandt FAT, HFS, ext2fs og Minix. Når du henter filer fra et *nix-filsystem, bør du vælge de størst mulige filer fra arkivet. Under installationen vil du slette indeholdet af de partitioner, du vil installere Debian på, inden du påbegynder installationen. Alle de filer, du henter, skal placeres på partitioner, du _ikke_ vil installere Debiansystemet på. 4.2.3.1. RiscPC installationsfiler ---------------------------------- RiscPC-installationsprogrammet startes op som det første under RISC OS. Alle de nødvendige filer ligger i ét zip-arkiv, .../current/riscpc/dinstall.zip (http://http.us.debian.org/debian/dists/woody/main/disks-arm/current/dinstall.zip). Overfør denne fil til RISC OS-maskinen, kopiér `linloader.!Boot'-delene til deres plads og kør `!dInstall'. 4.2.3.2. NetWinder installationsfiler ------------------------------------- Den letteste måde at starte en NetWinder op på er over netværket med det medfølgende TFTP-aftryk .../current/netwinder/tftpboot.img (http://http.us.debian.org/debian/dists/woody/main/disks-arm/current/netwinder/tftpboot.img) . 4.2.3.3. CATS installationsfiler -------------------------------- Den eneste understøttede metode for CATS er et bruge det kombinerede aftryk .../current/cats/tftpboot.img (http://http.us.debian.org/debian/dists/woody/main/disks-arm/current/cats/tftpboot.img) . Dette kan hentes fra enhver enhed, som Cyclone-opstarteren giver adgang til. 4.3. Overføring af disketteaftryk til disketter ----------------------------------------------- Opstartsdisketter bruges sædvanligvis til at starte et installationssystem op på maskiner med diskettedrev. Disketter kan også bruges ved installation af kerne og kernemoduler på de fleste systemer. Opstart med disketter understøttes ikke på ARM. Disketteaftryk er filer der omfatter det komplette indhold af en diskette i _rå_ form. Disketteaftryk som `rescue.bin' kan ikke bare kopieres til en diskette. Et specielt program bruges til at skrive de rå aftryk til disketten. Dette er påkrævet fordi disse aftryk er rå afbildninger af disketten, så der skal ske en _sektorvis kopiering_ af filens data til disketten. De forskellige fremgangsmåder for overføring af af disketteaftryk til disketter afhænger af din platform. Dette afsnit beskriver hvorledes man laver disketter ud fra disketteaftryk på forskellige platforme. 4.3.1. Skrivning af disketteaftryk på et Linux- eller Unix-system ----------------------------------------------------------------- Det er sandsynligvis nødvendigt med root-rettigheder for at skrive disketteaftryk til disketter. Indsæt en fungerende, tom diskette i drevet og brug herefter kommandoen: dd if= of=/dev/fd0 bs=1024 conv=sync ; sync hvor er et af disketteaftrykkene. (se Section 4.2, `At hente filer fra Debian-filspejle' for oplysninger om hvad `fil' skal være). `/dev/fd0' er det almindeligt brugte navn for et diskettedrev. Det kan variere fra system til system (på Solaris hedder det `/dev/fd/0'). Kommandoen kan returnere til prompten før Unix er færdig med at skrive til disketten, så før denne fjernes fra drevet, er det vigtigt at holde øje med den lille lysdiode på dette, der lyser så længe dataoverførslen er i gang; dioden skal altså være slukket og al rotation i drevet skal være ophørt. På visse systemer er det nødvendigt at afvikle en kommando for at skubbe disketten ud af drevet (brug `eject' på Solaris, se evt. manualsiden). Visse systemer vil forsøge at montere en diskette automatisk når den sættes i drevet. Det kan være nødvendigt at slå denne facilitet fra, før arbejdsstationen vil tillade at skrive til disketten i _rå tilstand_. Hvordan dette gøres afhænger desværre af det anvendte styresystem. På Solaris kan man tilsidesætte drevhåndteringen for at få "rå" adgang til disketten. Sørg som det første for at disketten er automonteret (ved brug af `volcheck' eller tilsvarende kommando i filhåndteringen). Brug herefter kommandoen, `dd', i den form som er anført ovenfor, men udskift `/dev/fd0' med `/vol/rdsk/', hvor er det navn som disketten fik under formateringen. (unavngivne disketter bruger navnet `unnamed_floppy' som standard). På andre systemer, spørg din systemadministrator. 4.3.2. Skrivning af disketteaftryk under DOS, Windows eller OS/2 ---------------------------------------------------------------- Hvis du har adgang til en i386-maskine, kan du anvende et af de følgende programmer til at kopiere aftryk til disketter. En ret fuldstændig liste over lignende programmer finder du på http://www.fdos.org/ripcord/rawrite/readme.txt. FDVOL, WrtDsk eller RaWrite3-programmerne kan bruges under MS-DOS. http://www.minix-vmd.org/pub/Minix-vmd/dosutil/ For at bruge disse programmer bør du som det første sørge for at du er startet op i ren DOS. Forsøg på at bruge disse programmer fra et DOS-vindue under Windows eller ved at dobbeltklikke på dem fra Windows Explorer forventes _ikke_ at fungere. Hvis du ikke ved hvordan man starter op i ren DOS, gøres dette ved at taste _F8_ under opstart. `NTRawrite' er et forsøg på at lave en midlertidig version af `Rawrite/Rawrite3' som er kompatibelt med WinNT, Win2K og Win95/98. Det er et selvforklarende peg-og-klik-program; du vælger den disk, du vil skrive til, udpeger det diskaftryk, du vil lægge der, og trykker på 'Write'-knappen. http://sourceforge.net/projects/ntrawrite/ 4.3.3. Ændring af redningsdisketten, så den understøtter dit eget modersmål --------------------------------------------------------------------------- De meddelelser der vises af redningsdisketten (inden Linuxkernen indlæses) kan vises på dit modersmål. For at opnå dette skal du kopiere en medfølgende fil med meddelelserne samt en skriftype til disketten, efter at disketteaftrykket er skrevet til denne. For MS-DOS og Windows-brugere er der en batch-fil, `setlang.bat' i `dosutils'-mappen, som sørger for at de rigtige filer bliver kopieret. Skift blot til denne mappe (f.eks. cd c:\debian\dosutils ) og kør `setlang ', hvor er dit sprogs kode som består af to små bogstaver. For eksempel vil kommandoen `setlang da' sætte sproget til dansk. I øjeblikket er følgende sprogkoder tilgængelige: ca cs da de eo es fi fr gl hr hu it ko ja pl pt ru sk sv tr zh_CN Bemærk, at beskrivelserne i denne installationsvejledning forudsætter, at du benytter dansk installation. Ellers vil navne på menuer og knapper afvige fra det, du ser på skærmen. 4.4. Klargøring af filer til TFTP-netværksopstart ------------------------------------------------- Hvis din maskine er tilsluttet et lokalnetværk, kan du måske starte den op over netværket fra en anden maskine ved brug af TFTP. Hvis du ønsker at starte installationssystemet fra en anden maskine, så skal opstartsfilerne placeres bestemte steder på denne maskine, og den skal sættes op til at kunne starte din specifikke maskine op. Du skal sætte en TFTP server op. For CATS-maskiner tillige en BOOTP-server eller en RARP-server eller en DHCP-server. Reverse Address Resolution Protocol (RARP) er en af måderne, hvorpå din klient fortælles, hvilken IP-adresse den skal reservere til sig selv. En anden måde er at bruge BOOTP-protokollen. BOOTP er en IP-protokol der underretter computeren om dens IP-adresse, og hvor på netværket den skal hente opstartsaftrykket. DHCP ("Dynamic Host Configuration Protocol") er en mere fleksibel, bagud-kompatibel udvidelse af BOOTP. Visse systemer kan kun konfigureres med DHCP. Trivial File Transfer Protocol (TFTP) bruges til at betjene klienten med opstartsaftrykket. I teorien kan enhver server på enhver platform, der har implementeret disse protokoller, bruges. I eksemplerne i dette afsnit vil viser kommandoer for SunOS 4.x, SunOS 5.x (= Solaris) og GNU/Linux. 4.4.1. Opsætning af en RARP-server ---------------------------------- Ved opsætningen af RARP er det nødvendigt at kende adressen på klienten (også kendt som MAC-adressen). Har du ikke denne oplysning, kan den findes ved at starte op i redningstilstand (f.eks fra redningsdisketten) og bruge kommandoen `/sbin/ifconfig eth0'. På systemer med en Linux 2.2.x-kerne, skal du udfylde kernens RARP-tabel. Dette gøres ved at udføre følgende kommandoer: /sbin/rarp -s /usr/sbin/arp -s Hvis du får meddelelsen, SIOCSRARP: Invalid argument , skal du sandsynligvis indlæse kernens RARP-modul, eller også genoversætte kernen med støtte for RARP. Prøv først `modprobe rarp' og prøv så ovennævnte `rarp'-kommando igen. På systemer med Linux 2.4.x-kerner er der intet RARP-modul, så du skal i stedet bruge programmet `rarpd'. Proceduren svarer til den, der bruges under SunOS i det følgende afsnit. Under SunOS skal du sikre dig at klientens Ethernet-MAC-adresse er anført i "ethers"-databasen (enten i filen `/etc/ethers' eller via NIS/NIS+), samt i "hosts"-databasen. Herefter skal du starte RARP-dæmonen. I SunOS 4 udføres denne kommando (som root): `/usr/etc/rarpd -a'; i SunOS 5 bruges `/usr/sbin/rarpd -a'. 4.4.2. Opsætning af en BOOTP-server ----------------------------------- Der findes to BOOTP-servere til GNU/Linux, CMUs `bootpd' og den anden faktisk er en DHCP-server, ISCs `dhcpd', som er indeholdt i pakkerne `bootp' og `dhcp' i Debian GNU/Linux. For at bruge CMUs `bootpd' skal du først udkommentere (eller tilføje) den relevante linje i filen `/etc/inetd.conf'. I Debian GNU/Linux, kan det gøres ved at køre `update-inetd --enable bootps' efterfulgt af `/etc/init.d/inetd reload'. Andre steder skal den omtalte linje se således ud: bootps dgram udp wait root /usr/sbin/bootpd bootpd -i -t 120 Herfter skal du oprette filen `/etc/bootptab'. Denne har samme kryptiske og genkendelige format som de gode gamle filer, printcap(5), termcap(5) og disktab(5). Se manualsiden til bootptab(5) for yderligere oplysninger. For CMU-bootptab skal du kende klientens MAC-adresse. Her er et eksempel på filen `/etc/bootptab': client:\ hd=/tftpboot:\ bf=tftpboot.img:\ ip=192.168.1.90:\ sm=255.255.255.0:\ sa=192.168.1.1:\ ha=0123456789AB: Du vil i det mindste skulle ændre tilvalget "ha", som angiver klientens MAC-adresse. Tilvalget "BF" angiver den fil, klienten skal hente via TFTP. Se Section 4.4.5, `Flyt TFTP-opstartsaftryk på plads' for flere detaljer. Opsætning af BOOTP med ISC-`dhcpd' er i modsætning til dette legende let, eftersom BOOTP-klienter bliver behandlet som en smule afvigende DHCP-klienter. Nogle arkitekturer kræver en kompleks konfiguration for at starte klienter op via BOOTP. Læs afsnittet Section 4.4.3, `Opsætning af en DHCP-server', vis din er en af disse. Ellers kan du sikkert slippe afsted med blot at tilføje instruksen `allow bootp' til opsætningsblokken for det delnet klienten er på og genstarte `dhcpd' med `/etc/init.d/dhcpd restart'. 4.4.3. Opsætning af en DHCP-server ---------------------------------- I skrivende stund er der kun én fri DHCP-server, nemlig ISC `dhcpd'. I Debian GNU/Linux, er den tilgængelig i pakken `dhcp'. Her er en prøve på en opsætningsfil til den (normalt `/etc/dhcpd.conf'): option domain-name "eksempel.com"; option domain-name-servers ns1.eksempel.com; option subnet-mask 255.255.255.0; default-lease-time 600; max-lease-time 7200; server-name "servernavn"; subnet 192.168.1.0 netmask 255.255.255.0 { range 192.168.1.200 192.168.1.253; option routers 192.168.1.1; } host klientnavn { filename "/tftpboot/tftpboot.img"; server-name "servernavn"; next-server servernavn; hardware ethernet 01:23:45:67:89:AB; fixed-address 192.168.1.90; } I eksemplet er der én server, <"servernavn">, der udfører alt arbejdet som DHCP-server, TFTP-server og netværks-adgangspunkt ("gateway"). Du vil næsten med sikkerhed skulle ændre domænenavnet såvel som servernavnet og klientens MAC-adresse. Tilvalget skal angive navnet på den fil, som hentes via TFTP. Når du har redigeret `dhcpd''s opsætningsfil, skal du genstarte den med `/etc/init.d/dhcpd restart'. 4.4.4. Klargøring af TFTP-serveren ---------------------------------- For at gøre TFTP-serveren klar til brug skal du først sikre dig at `tftpd' er sat i gang. Dette gøres almindeligvis ved at have følgende linje i `/etc/inetd.conf': tftp dgram udp wait root /usr/sbin/tcpd in.tftpd /tftpboot Kig i denne fil og notér dig hvilken mappe der bruges som parameter til `in.tftpd';, for du får brug for denne oplysning om lidt. Parameteren `-l' gør det i visse versioner af `in.tftpd' muligt at logge alle forespørgsler til systemets logfiler. Dette er nyttigt til at diagnosticere fejl under opstart. I fald du var nødt til at ændre i `/etc/inetd.conf', skal du underrette den igangværende `inetd'-proces om at denne fil er ændret. På en Debianmaskine køres `/etc/init.d/netbase reload' (på potato/2.2 og nyere systemer brug `/etc/init.d/inetd reload');. På andre systemer findes proces-id'en for `inetd' og kommandoen `kill -HUP ' køres. 4.4.5. Flyt TFTP-opstartsaftryk på plads ---------------------------------------- Placér herefter det TFTP-opstartsaftryk, som du ifølge Section 11.2.3, `Beskrivelse af installationssystemets filer' har brug for, i `tftpd'-mappen for opstartsaftryk. I almindelighed vil denne mappe hedde `/tftpboot'. Lav en filhenvisning fra denne fil til den fil som `tftpd' vil bruge ved opstart af en bestemt klient. Desværre er navnet på denne fil bestemt af TFTP-klienten og der er ingen faste standarder. Ofte vil den fil som TFTP-klienten kigger efter være . Med henblik på at beregne tages hver byte fra klientens IP-adresse og oversættes til hexidecimal notation. Hvis du har en maskine med programmet `bc' installeret, kan du bruge dette. Angiv først kommandoen, `obase=16' for at sætte uddata til hex og indtast herefter de enkelte dele af IP-adressen, én efter én. Som for , prøv nogle forskellige værdier. _NOT YET WRITTEN_ 4.4.6. Installation med TFTP og NFS-rod --------------------------------------- Det nærmer sig en "TFTP-installation for systemer med små mængder hukommelse...", eftersom det ikke er nødvendigt at indlæse ram-disken mere, men kun at starte op fra det nyligt oprettede NFS rod-filsystem. Du skal herefter erstatte den symbolske henvisning til tftpboot-aftrykket med en symbolsk henvisning til kerneaftryket (f.eks. `linux-a.out'). Mine erfaringer med opstart over netværk er alene baseret på RARP/TFTP som kræver at alle dæmoner kører på samme server (sparc-arbejdsstationen sender en TFTP-forespørgsel tilbage til den server der svarede på den foregående RARP-forespørgsel). Imidlertid understøtter Linux også BOOTP-protokollen, men jeg ved ikke, hvordan den sættes op ;-(( Skal dette også dokumenteres i denne vejledning? Gå til Section 5.4, `Opstart fra TFTP' for at starte klient-maskinen op. 4.5. Automatisk installation ---------------------------- Med henblik på installation på flere computere er det muligt at bruge en fuldautomatisk installation ved navn `FAI'. Debianpakken `fai' skal være installeret på en computer som kaldes installationsserveren. Alle installationsklienter starter herefter op fra deres netkort eller diskettedrev og Debian installeres automatisk på deres lokale harddiske. ------------------------------------------------------------------------------- 5. Opstart af installationssystemet ----------------------------------- Du kan starte installationssystemet op fra en Debian GNU/Linux-cd-rom, disketter, en harddiskpartition eller fra en anden maskine via lokalnettet. Visse systemer begrænser dog disse muligheder. 5.1. Opstartsparametre ---------------------- Opstartsparametre er Linuxkernens parametre, som generelt bruges til at sikre korrekt håndtering af systemets enheder. I de fleste tilfælde kan kernen selv finde oplysningerne om dine enheder. I visse tilfælde er du dog nødt til at hjælpe kernen lidt på vej. Alle oplysninger om opstartsparametre findes i Linux BootPrompt HOWTO (http://www.tldp.org/HOWTO/BootPrompt-HOWTO.html). Dette afsnit skitserer blot de vigtigste parametre. Prøv standardparametrene, hvis det er første gang, du starter systemet op (med andre ord: prøv ikke at angive parametre) og se, om det virker korrekt. Det vil det sikkert. Hvis ikke, kan du genstarte senere og finde de parametre, der kan oplyse kernen om dit udstyr. Når kernen starter op, vil den på et tidligt tidspunkt vise beskeden Memory: k/k available . bør være identisk med den totale ram-mængde i kilobyte. Hvis det ikke svarer til den mængde ram, du har installeret, er du nødt til at bruge parameteret `mem=', hvor angiver hukommelsesmængden, efterfulgt af "k" for kilobyte eller "m" for megabyte. For eksempel betyder både `mem=65536k' og `mem=64m' det samme, nemlig 64MB ram. Hvis din skærm kun kan vise sort/hvid, skal du bruge opstartsparameteret `mono'. Ellers vil installationen bruge farver. Hvis du starter op med en seriel konsol, vil kernen normalt selv opdage det. . Hvis også du har et grafikkort (framebuffer) og et tastatur sluttet til den computer, du vil starte op via den serielle konsol, kan du give kernen parameteret `console=', hvor er din serielle enhed, som normalt hedder noget i retningen af "ttyS0". Endnu en gang findes alle detaljerne i Linux BootPrompt HOWTO (http://www.tldp.org/HOWTO/BootPrompt-HOWTO.html), herunder gode råd om obskure maskindele. Visse typiske fælder nævnes nedenfor i Section 5.5, `Problemløsning under installationsprocessen'. 5.1.1. `dbootstrap'-parametre ----------------------------- Installationssystemet genkender nogle få opstartsparametre, som kan være nyttige. Effekten af parametrene `quiet' og `verbose' er forklaret i Section 11.5, `Effekten af Verbose og Quiet'. quiet Dette vil få installationssystemet til at undertrykke kvitteringsbeskeder, og forsøge selv at gøre det rigtige med færrest mulige spørgsmål. Hvis du kender installationssystemet, og er tryg ved de valg det foreslår, kan det være en rar måde at gøre processen mere "stille". verbose Spørg om endnu flere spørgsmål end normalt. debug Læg ekstra fejlfindningsbeskeder i installationssystemets log-fil (se Section 5.6.1, `Brug af skallen og visning af log'), herunder enhver udført kommando. bootkbd=<...> Forvalg af det tastatur, du vil bruge. F.eks. `bootkbd=qwerty/dk' mono Brug sort/hvid-visning i stedet for farvevisning. nolangchooser Visse arkitekturer udnytter kernens 'framebuffer' til at muliggøre installation i et antal sprog. Hvis framebufferen giver problemer på dit system, kan du bruge dette tilvalg til at vælge dette fra. Problemerne giver sig udslag i fejlbeskeder om bterm og bogl, tom skærm eller at maskinen fryser kort tid efter installationen er startet. 5.2. Opstart fra en cd-rom -------------------------- For de fleste er det lettest at bruge et Debian cd-sæt (http://www.debian.org/CD/vendors/). Hvis du har et cd-sæt, og din maskine understøtter opstart direkte fra en cd, er det nemt! Du skal blot indsætte din cd, genstarte og springe til næste kapitel. Bemærk, at visse cd-drev kræver specielle drivere, og derfor kan være utilgængelige under de første installationstrin. Hvis den almindelige måde at starte op fra en cd ikke virker på din maskine, kan du genlæse dette kapitel og læse om alternative kerner og installationsmetoder, der kan fungere for dig. USB cdrom-drev understøttes af varianten 'bf2.4'. FireWire-enheder, der understøttes af driverne ohci1394 og sbp2 kan også bruges med 'bf2.4'. Selvom du ikke kan starte op fra cd-rom, kan du sikkert installere Debians systemkomponenter og de pakker, du vil have, fra cd'er. Start ganske enkelt op fra et andet medie, såsom disketter. Når du når til at installere styresystemet, basissystemet og yderligere pakker, kan du henvise til cd-rom-drevet. 5.2.1. Opstart fra cdrom på CATS -------------------------------- For at starte op fra en cdrom fra Cyclone-konsolprompten, skal du bruge kommandoen `boot cd0:cats.bin' 5.3. Opstart fra disketter -------------------------- 5.4. Opstart fra TFTP --------------------- Det kræver, at du har en netværksforbindelse, der understøttes af opstartsdisketterne og enten en statisk netværksadresse eller en DHCP-server, en RARP- eller en BOOTP-server, samt en TFTP-server, hvis du vil starte op via netværket. Installationsmetoden, der understøtter opstart via TFTP beskrives i Section 4.4, `Klargøring af filer til TFTP-netværksopstart'. 5.4.1. Opstart fra TFTP på NetWinder ------------------------------------ NetWindere har to netkort: Det 10Mbps NE2000-kompatible er `eth0', mens det 100Mbps Tulip-kort er `eth1'. BEMÆRK: Du skal bruge NeTTrom 2.2.1 eller senere for at starte installationssystemet op. NeTTrom 2.3.3 anbefales: hent følgende filer fra ftp://ftp.netwinder.org/pub/netwinder/firmware/: * `nettrom-2.3-3.armv4l.rpm' * `nettrom-2.3.3.bin' * `nettrom-2.3.3.bin.md5sum' Efter genstart og afbrydelse af opstartsprocessen under nedtællingen, skal du først sætte netværket op. Enten med en statisk adresse: NeTTrom command-> setenv eth0_ip 192.168.0.10/24 hvor 24 er antallet af bit i netmasken, eller en dynamisk adresse: NeTTrom command-> boot diskless Du kan også sætte `route1'-opsætningen op, hvis TFTP-serveren ikke er i det lokale undernet. Resten af opsætningen er ret almindelig ('save-all' kan overspringes): NeTTrom command-> setenv kerntftpserver 192.168.0.1 NeTTrom command-> setenv kerntftpfile tftpboot.img NeTTrom command-> save-all NeTTrom command-> setenv netconfig_eth0 flash NeTTrom command-> setenv kernconfig tftp Kun den sidste to kommandoer griber ind i den almindelige opstart fra disk, så det skulle være sikkert at køre 'save-all' umiddelbart forinden; Det gemmer netværksopsætningen, hvis du skal starte fra netværket igen. Brug kommandoen "printenv" til at se dine miljøvariable. Endelig skal du fjerne tilvalget "noinitrd" fra NeTTrom-variablen "cmdappend", hvis dette er angivet (det kræves for at starte 2.4-kerner op), så den hentede kerne kan starte op med sin tilhørende ramdisk. 5.4.2. Opstart fra TFTP på CATS På CATS-maskiner skal du skrive `boot de0:' eller lignende ved Cyclone-prompten. ---------------------------------------------------------------------------- 5.5. Problemløsning under installationsprocessen ------------------------------------------------ 5.5.1. Diskette-stabilitet -------------------------- Det største problem for folk, der installerer Debian for første gang, lader til at være disketters stabilitet. Redningsdisketten er den diskette, der giver de største problemer, da den læses direkte af maskinen inden Linux starter op. Ofte læser maskinen ikke så stabilt som Linux' diskettedriver, og kan simpelthen stoppe uden at melde om nogen fejl, hvis den læser fejlagtige data. Der kan også være fejl på driverdisketterne, som i de fleste tilfælde vil resultere i en strøm af meldinger om I/O-fejl på disken. Hvis installationen fryser ved en bestemt diskette, bør du som det første prøve at hente disketteaftrykket igen og skrive det til en _anden_ diskette. Det er ikke nødvendigvis nok at formatere den gamle diskette igen, selvom den tilsyneladende bliver formateret og skrevet uden fejl. Nogen gange hjælper det at prøve at oprette disketten på en anden maskine. En enkelt bruger har været ude for at skulle skrive aftrykket til disketten _tre_ gange, før den virkede. Andre brugere har fortalt, at det nogen gange lykkes at starte op ved at prøve et par gange med den samme diskette i drevet. Alt dette skyldes fejlbehæftet udstyr eller fejl firmware diskette-driverne. 5.5.2. Opstartsopsætning ------------------------ Hvis du har problemer med, at kernen fryser under opstartsprocessen, ikke finder maskindele du rent faktisk har eller drev ikke registreres korrekt, der det første, du skal tjekke opstartsparametrene, som beskrevet i Section 5.1, `Opstartsparametre'. Hvis du starter op med din egen kerne i stedet for den, der følger med installationsprogrammet, skal du sikre dig at `CONFIG_DEVFS' ikke er valgt til i din kerne; Installationsprogrammet er ikke kompatibelt med `CONFIG_DEVFS'. Ofte kan problemerne løses ved at fjerne udvidelseskort o.lign., og prøve at starte op igen. Dog er der visse begrænsninger på dit sæt af opstartsdisketter med hensyn til understøttet udstyr. Visse Linux-understøttede platforme er muligvis ikke direkte understøttet af dine opstartsdisketter. I så fald kan du være nødt til at lave en hjemmelavet redningsdiskette (se Section 10.3, `Udskiftning af kernen på redningsdisketten'), eller undersøg, om du kan lave en netværksinstallation i stedet. Hvis du har en masse hukommelse på din maskine (mere end 512Mb), og installationsprogrammet hænger, når kernen starter op, er du muligvis nødt til at angive et opstartsparameter, der begrænser den mængde hukommelse, kernen ser. F.eks. `mem=512m'. 5.5.3. Kernens opstartsmeddelelser ---------------------------------- Under opstartssekvensen kan det være, at du ser mange beskeder af formen `can't find et-eller-andet' eller `et-eller-andet not present', `can't initialize et-eller-andet' eller endda `this driver release depends on et-eller-andet'. De fleste af disse beskeder er harmløse. Du får dem at se, fordi installationssystemet er bygget til at køre på computere med mange forskellige enheder. Det er klart, at der ikke er én eneste computer, der vil have alle de mulige enheder installeret, så styresystemet brokker sig, når det leder efter enheder, du ikke ejer. Måske vil du også opleve, at systemet holder en kort pause. Dette sker, når det venter på, at en enhed skal svare og denne enhed ikke er til stede på dit system. Hvis du synes, at pausen er uacceptabelt lang, kan du senere bygge din egen kerne (se Section 9.5, `Oversættelse af en ny kerne'). 5.5.4. `dbootstrap' fejlrapport ------------------------------- Hvis du når igennem den indledende opstartsfase, men ikke kan færdiggøre installationen, kan `dbootstrap''s menuvalg "Rapportér et problem" være nyttig. Det lægger `dbg_log.tgz' på en diskette, harddisk eller nfs-monteret filsystem. `dbg_log.tgz' beskriver systemets tilstand (`/var/log/messages', `/proc/cpuinfo' o.s.v.). `dbg_log.tgz' kan give ledetråde mht., hvad der gik galt, så fejlen kan rettes. Hvis du sender en fejlrapport, kan du vedhæfte denne fil. 5.5.5. Indsendelse af fejlrapporter ----------------------------------- Hvis du stadig har problemer, må du meget gerne indsende en fejlrapport. Send et brev på engelsk til . Du _skal_ starte brevet med følgende linjer: Package: boot-floppies Version: Husk at udfylde med den version, af boot-floppies, du brugte. Hvis du ikke kender versionen, kan du bruge den dato, du hentede disketteaftrykkene samt navnet på den distribution, du fik dem fra (f.eks., "stable", "frozen", "woody"). Du bør også medtage følgende oplysninger i din fejlrapport: architecture: arm model: memory: scsi: cd-rom: network card: pcmcia: Afhængig af fejlens art, kan det også være nyttigt at rapportere, om du installerer til IDE- eller SCSI-harddiske, andre udvidelseskort såsom lydkort, disk-kapaciteter og dit grafikkorts model. Beskriv i fejlrapporten, hvad problemet er. Medtag de sidste synlige kerne-beskeder, hvis kernen frøs. Beskriv hvilket trin, der fik systemet til at give problemer. 5.6. Introduktion til `dbootstrap' ---------------------------------- `dbootstrap' er navnet på det program, der køres, efter du har startet installationssystemet op. Det er ansvarligt for den indledende systemopsætning og installationen af "basissystemet". `dbootstrap's hovedopgave --- og hovedformålet med din indledende systemopsætning --- er at sætte de essentielle dele i dit system op. For eksempel kan du have brug for visse "kernemoduler", drivere, der lænkes ind i kernen. Disse moduler omfatter drivere til lagerenheder, netværk, understøttelse af specielle sprog og andre enheder, der ikke er indbygget i den kerne, du benytter. Disk-partitionering, -formatering og netværksopsætning udføres også af `dbootstrap'. Denne grundlæggende opsætning foretages først, da den ofte er nødvendig for at systemet kan fungere ordentligt. `dbootstrap' er et simpelt, tekstbaseret program, der er designet for maksimal kompatibilitet i alle situationer (såsom installation over en seriel linje). Det er meget nemt at bruge. Det vil lede dig gennem hver trin i installationsprocessen et efter et. Du kan også springe tilbage og gentage tidligere trin, hvis du opdager, at du har lavet en fejl. For at flytte rundt i `dbootstrap' kan du bruge: * Højre pil eller tabulaturtasten til at flytte 'fremad' og venstre pil eller skift-tabulator til at flytte 'bagud' i knapper og valgmuligheder på skærmen. * Pil-op og pil-ned for at vælge mellem de forskellige punkter i en liste og til at rulle listen.. * Mellemrumstasten for at vælge et punkt, f.eks. med et flueben. * _retur_ for at aktivere valgene. 5.6.1. Brug af skallen og visning af log ---------------------------------------- Hvis du er en erfaren Unix- eller Linux-bruger, kan du trykke _venstre Alt-F2_ for at få den anden _virtuelle konsol_. Det er den _Alt_-tast, der sidder til venstre for mellemrumstasten og F2-tasten samtidig. Dette er et separat vindue, der kører en Bourne skal-klon kaldet `ash'. På nuværende tidspunkt er du startet op fra en ramdisk, og der er en begrænset samling Unix-værktøjer til din rådighed. Du kan se, hvilke programmer, der er tilgængelige, med kommandoen `ls /bin /sbin /usr/bin /usr/sbin'. Tekstredigering kan ske med programmet `nano-tiny'. Brug menuerne til at udføre alle de opgaver, de er i stand til --- skallen og kommandoerne er der kun for det tilfælde, at noget går galt. Specielt skal du altid bruge menuerne til at aktivere din swap-partition, da menu-programmet ikke kan opdage, hvis du har gjort dette fra skallen. Tryk _venstre Alt-F1_ for at returnere til menuerne. Linux kan håndtere helt op til 64 virtuelle konsoller, selvom redningsdisketten kun benytter få af disse. Fejlbeskeder sendes til den tredie virtuelle konsol (kaldet `tty3'). Den kan du nå ved at trykke _venstre Alt-F3_ (hold _Alt_-tasten nede mens du trykker på funktionstasten _F3_). Vend tilbage til `dbootstrap' med _venstre Alt-F1_. Disse beskeder lægges også i filen `/var/log/messages'. Efter installationen kopieres denne log-fil til `/var/log/installer.log' på dit nye system. Under installationen af basissystemet vises detaljerne om udpakning og opsætning af pakkerne i `tty4'. Du kan hoppe til denne terminal ved at trykke _venstre Alt-F4_. Hop tilbage til `dbootstrap' med _venstre Alt-F1_. Debootstraps beskeder under udpakning of opsætning af pakkerne gemmes også i filen `/target/tmp/debootstrap.log', når man installerer via en seriel konsol. 5.7. Sprogvalg ("Choose The Language") -------------------------------------- Din arkitektur understøtter de nye funktioner til internationalisering. Derfor skal du som det første under installationen angive, hvilket sprog installationen skal benytte. Visse sprog har flere varianter og vil derfor bede dig om at "Vælge en sprogvariant" efter sprogvalget. Vælg den variant, der svarer til din geografiske placering. De svar, du gav til de foregående to spørgsmål, vil blive brugt til at vælge det sprog, installationsprogrammet skal benytte samt en passende tastaturudlægning --- og senere i processen til at udvælge det nærmeste Debian-filspejl. Hvis du ønsker det, kan du dog tilsidesætte disse indstillinger. 5.8. "Udgivelsesbemærkninger" ----------------------------- Den første skærm efter "Vælg sprog" , `dbootstrap' giver dig, er "Udgivelsesbemærkninger". Denne skærm viser oplysninger om versionen for det `boot-floppies'-program, du kører, samt en kort præsentation af debianudviklerne. 5.9. "Debian GNU/Linux hovedinstallationsmenu" ---------------------------------------------- Måske ser du et dialogvindue, der siger "Installationsprogrammet undersøger systemets nuværende tilstand samt hvilket installationstrin, der skal udføres.". På visse systemer vil du ikke nå at se det. Dette vindue vises mellem trinnene i hovedmenuen. Installationsprogrammet `dbootstrap' vil tjekke systemets tilstand mellem hvert trin. Dette tjek gør det muligt for dig at genstarte installationen uden at miste det arbejde, du allerede har gjort, hvis nu systemet skulle fryse midt under installationsprocessen. Hvis du bliver nødt til at genstarte installationen, skal du sætte dit tastatur op, genaktivere din swappartition og genmontere de diske, der allerede er formaterede. Ud over dette, vil alt, hvad du har lavet i installationssystemet, være gemt. Under hele installationsprocessen vil du se hovedmenuen, "Debian GNU/Linux hovedinstallationsmenu". Valgene i toppen af menuen ændres efterhånden som du når videre i installationen. Phil Hughes skrev i Linux Journal (http://www.linuxjournal.com/), at man burde kunne lære en _kylling_ at installere Debian! Han hentydede til, at installationsprocessen mest bestod i at _pirke_ til _retur_-tasten. Installationsmenuens øverste valg er den næste handling, du bør udføre, ud fra hvad systemet ved, du allerede har gjort. Det bør være "Næste", og peger til næste trin i installationen. 5.10. "Vælg tastaturudlægning" ------------------------------ Placér markøren over punktet "Næste" og tryk _retur_ for at gå til tastaturopsætnings-menuen. Vælg et tastatur, der passer til dit sprogs tastaturudlægning, eller vælg det nærmeste, hvis det ikke er repræsenteret. Så snart installationen er færdig, kan du vælge en tastaturudlægning fra et større udvalg (kør `kbdconfig' som root, når du har afsluttet installationen). Flyt markøren til dit valg af tastaturudlægning og tryk _retur_. Brug piletasterne til at flytte markøren --- de er placeret samme sted i alle tastaturudlægninger, og er dermed uafhængige af tastaturopsætningen. Et såkaldt 'udvidet' tastatur har tasterne F1 til F10 i øverste række. Hvis du installerer en diskløs arbejdsstation, bliver de næste par trin springet over, da der ikke er nogen lokale diske at partitionere. I dette tilfælde vil dit næste trin være Section 7.6, `"Sæt netværk op"'. Efter dette, vil du blive bedt om at montere din NFS-rodpartition i Section 6.8, `"Montér en tidligere formateret partition"'. 5.11. Sidste chance! -------------------- Fortalte vi dig, at du skulle tage en sikkerhedskopi af dine diske? Nu er det sidste chance for at sikre dit eksisterende system. Hvis du ikke har taget sikkerhedskopi af alle dine diske, bør du fjerne disketten fra drevet, genstarte systemet og tage sikkerhedskopier. ------------------------------------------------------------------------------- 6. Partitionering til Debian ---------------------------- Menupunktet "Partitionér en harddisk" giver dig en liste over de diskdrev, du kan partitionere, og aktiverer partitioneringsprogrammet. Du skal oprette mindst én diskpartition med typen "Linux" (type 83), og vil nok også have glæde af en partition af typen "Linux swap" (type 82). 6.1. Valg af partitioner til Debian og disses størrelse ------------------------------------------------------- Som et absolut minimum skal GNU/Linux have en enkelt partition for sig selv. Du kan godt have en enkelt partition, der indeholder hele styresystemet, programmer og dine egne filer. De fleste mener, at en separat swappartition også er en nødvendighed, selvom det strengt taget ikke er korrekt. "Swap" er rodeplads for styresystemet, som det kan bruge til "virtuel hukommelse". Ved at lægge swap på en separat partition kan Linux bruge den langt mere effektivt. Det er muligt at tvinge Linux til i stedet at bruge en almindelig fil som swap, men det anbefales ikke. De fleste vælger dog at give GNU/Linux flere end minimumsantallet af partitioner. Der er to grunde til at dele filsystemet op i flere mindre partitioner. Den første er sikkerhed. Hvis der sker noget, der ødelægger filsystemet, vil det normalt kun omfatte én partition. Så du behøver kun at erstatte (fra de sikkerhedskopier, du naturligvis har lavet) en brøkdel af dit system. Du bør mindst lave, hvad der ofte kaldes en "rodpartition". Den indeholder systemets essentielle komponenter. Hvis andre partitioner bliver ødelagt, kan du stadig starte GNU/Linux op og reparere systemet. Det kan spare dig besværet med at skulle geninstallere hele systemet fra bunden. Den anden grund er normalt vigtigst i erhvervslivet, men det afhænger i virkeligheden af, hvad du bruger maskinen til. Forestil dig, at noget løber løbsk og æder mere og mere diskplads. Hvis processen tilfældigvis har superbrugerprivilegier (systemet reserverer en lille del af disken til root), kan du pludselig være løbet tør for diskplads. Det er meget uheldigt, da styresystemet har brug for rigtige filer (ud over swapplads) til mange ting. Problemet behøver ikke engang at være opstået lokalt. For eksempel kan spam-post sagtens fylde en partition. Ved at bruge flere partitioner kan du beskytte systemet mod mange af disse problemer. I posteksemplet kan man --- ved at lægge `/var/mail' på sin egen partition --- sikre at resten af systemet fortsætter med at virke, selvom man får meget spam-post. Den eneste virkelige ulempe ved flere partitioner er, at det ofte er svært i forvejen at vide, hvad dine behov vil være. Hvis du gør en partition for lille, skal du enten geninstallere systemet eller konstant skulle flytte tingene rundt for at gøre plads på den underdimensionerede partition. Hvis du på den anden hånd laver partitionen for stor, vil du spilde plads, der kunne være brugt andre steder. Diskplads er billigt nu om dage, men hvorfor smide pengene ud ad vinduet? 6.2. Mappetræet --------------- Debian GNU/Linux overholder Filsystemhierarki-standarden (http://www.pathname.com/fhs/) ved navngivning af mapper og filer. Denne standard gør det muligt for programmer at forudsige placeringen af filer og mapper. Rodmappen repræsenteres ganske enkelt ved en skråstreg `/'. På rodniveauet indeholder alle Debiansystemer følgende mapper: bin Essentielle kommandoprogrammer boot Statiske filer til opstartsindlæseren dev Tilgangsfiler til enheder etc Maskinspecifik systemopsætning home Brugernes hjemmemapper lib Essentielle delte mapper og kernemoduler mnt Monteringspunkt til at montere et filsystem midlertidigt proc Virtuel mappe med systemoplysninger root Hjemmemappe for root-brugeren sbin Essentielle systemprogrammer tmp Midlertidige filer usr Sekundært hierarki var Flygtige data opt Yderligere programpakker Det følgende gennemgår de vigtigste overvejelser i forbindelse med mapper og partitioner. * Rodpartitionen `/' skal altid fysisk indeholde `/etc', `/bin', `/sbin', `/lib' og `/dev'. Ellers vil du ikke kunne starte op. Typisk kræver rodpartitionen 100 MB, men det kan variere. * `/usr': alle brugerprogrammer (`/usr/bin'), biblioteker (`/usr/lib'), dokumentation (`/usr/share/doc'), osv., ligger i denne mappe. Det er den del af filsystemet, der kræver mest plads. Du bør give den mindst 500 MB diskplads. Hvis du vil installere yderligere pakker, bør du øge den pladsmængde, du giver denne mappe. * `/home': alle brugere lægger deres data i en undermappe under dette. Størrelsen afhænger af, hvor mange brugere, der vil bruge systemet samt hvilke filer, der skal gemmes i deres mapper. Afhængigt af det forventede brug bør du reservere omkring 100 MB til hver bruger, men justér dette tal efter behovet. * `/var': alle variable data som nyhedsartikler, post, hjemmesider, APT's mellemlager etc. vil blive lagt i denne mappe. Størrelsen afhænger i høj grad af, hvad din computer skal bruges til, men for de fleste vil det afhænge af den plads, pakkehåndteringen skal bruge. Hvis du vil udføre en fuld installation med stort set alt, hvad Debian har at byde på på én gang, burde det være nok at afsætte 2 eller 3 gigabyte til `/var'. Hvis du vil installere i mindre bidder (det vil f.eks. sige værktøjer efterfulgt af tekst-ting, så X,...), kan du nøjes med 300 - 500 MB i `/var'. Hvis harddiskpladsen er sparsom, og du ikke vil bruge APT, i det mindste ikke til større opdateringer, kan du klare dig med så lidt som 30 eller 40 MB i `/var'. * `/tmp': hvis et program opretter midlertidige data, vil disse sandsynligvis blive lagt i `/tmp'. 20-50 MB burde normalt være nok. 6.3. Anbefalet partitioneringsplan ---------------------------------- For nye brugere, personlige Debianmaskiner, hjemmesystemer og andre enkeltbruger-opsætninger, er en enkelt `/'-partition (plus swap) nok det letteste og simpleste. Dog kan det være en dårlig ide hvis du har masser af harddiskplads, f.eks. 20 GB eller mere. Det tager nemlig ret lang tid at tjekke filsystemet igennem på ext2-partitioner større end 6GB. På flerbruger-systemer eller systemet med megen diskplads er det bedst at lægge `/usr', `/var', `/tmp' og `/home' på hver sin partition, adskilt fra `/'-partitionen. Du får muligvis brug for en separat `/usr/local'-partition, hvis du vil installere mange programmer, der ikke er en del af Debiandistributionen. Hvis din maskine skal være postserver, bør du nok gøre `/var/mail' til en separat partition. Oftest er det en god ide at lægge `/tmp' på sin egen partition på omkring 20 og 50 MB. Hvis du sætte en server med masser af brugerkonti op, er det normalt godt at have en separat, stor `/home'-partition. Partitionerings-situationen varierer generelt fra computer til computer afhængig af dens formål. For meget komplekse systemer bør du se Multi Disk HOWTO (http://www.tldp.org/HOWTO/Multi-Disk-HOWTO.html). Den indeholder dybdegående oplysninger, der mest er af interesse for internetudbydere og folk, der opsætter servere. Der er mange meninger om den bedste størrelse af swap-partitionen. En tommelfingerregel, der fungerer godt, er at bruge ligeså meget swap som systemhukommelse. Den bør i de fleste tilfælde heller ikke være mindre end 16 MB. Naturligvis er der undtagelser fra disse regler. Hvis du vil forsøge at løse 10.000 samtidige ligninger på en maskine med 256 MB hukommelse, skal du muligvis bruge 1 GB (eller mere) swap. Op 32-bit arkitekturer (i386, m68k, 32-bit SPARC og PowerPC), er den maksimale størrelse for swappartitioner 2GB (på Alpha og SPARC64 er den så høj, at den praktisk taget er ubegrænset). Det burde være nok for næsten enhver installation. Hvis dine swapkrav er højere, bør du nok forsøge at dele swap'en mellem flere diske (kaldet "spindles") og, om muligt, forskellige SCSI- eller IDE-kanaler. Kernen vil afbalancere brugen af swap mellem flere swappartitioner med forbedret ydelse som resultat. For eksempel har en af forfatternes hjemmemaskine 32 MB ram og et 1.7 GB IDE-drev på `/dev/hda'. Der er en partition på 500MB til et andet styresystem på `/dev/hda1' (burde have været 200 MB, da det aldrig bliver brugt). En swappartition på 32 MB benyttes på `/dev/hda3', og resten (omkring 1.2 GB på `/dev/hda2') er Linuxpartitionen. Se Partitioning Strategies (http://www.tldp.org/HOWTO/Partition/partition-5.html#submitted). for flere eksempler. Du kan få en idé om, hvor meget plads de opgaver, du overvejer at installere, fylder i Section 11.4, `Opgavernes pladskrav'. 6.4. Enhedsnavne under Linux ---------------------------- Linux-diske og partitionsnavne kan være anderledes end i andre styresystemer. Du skal kende til de navne, Linux bruger, når du opretter og monterer partitioner. Her er den grundlæggende navngivning: * Det første diskettedrev kaldes "/dev/fd0". * Det første diskettedrev kaldes "/dev/fd1". * Den første SCSI-disk (i SCSI ID-rækkefølge) kaldes "/dev/sda". * Den anden SCSI-disk (i SCSI ID-rækkefølge) kaldes "/dev/sdb", og så videre. * Den første SCSI-cd-rom kaldes "/dev/scd0", også kendt som "/dev/sr0". * Hoveddisken ("master") på den primære IDE-controller kaldes "/dev/hda". * Slavedisken ("slave") på den primære IDE-controller kaldes "/dev/hdb". * Hoved- og slavediskene på den sekundære controller kaldes henholdsvis "/dev/hdc" og "/dev/hdd". Nyere IDE-controllere kan indeholde to kanaler, så de fungerer som to controllere. Partitionerne på hver disk repræsenteres ved at tilføje et tal til disknavnet: "sda1" og "sda2" repræsenterer første og anden partition på den første SCSI-disk i dit system. Her er et virkeligt eksempel. Lad os antage, at du har et system med to SCSI-diske. Den en har SCSI-adressen 2, mens den anden har SCSI-adressen 4. Så vil den første disk (på adresse 2) blive kaldt "sda", mens den anden kaldes "sdb". Hvis "sda"-drevet indeholder tre partitioner, vil disse blive kaldt "sda1", "sda2" og "sda3". Det samme gælder "sdb"-disken og dennes partitioner. Bemærk, at hvis du har to SCSI-controllere, kan drevenes rækkefølge blive forvirrende. Den bedste løsning er i dette tilfælde at følge opstartsbeskederne, forudsat du kender drevenes modeller og/eller kapaciteter. 6.5. Debians partitioneringsprogrammer -------------------------------------- Flere forskellige partitioneringsprogrammer er blevet tilpasset af Debianudviklere til at fungere med forskellige typer harddiske og computerarkitekturer. Det følgende er en liste over programmer, der passer til netop din arkitektur. `fdisk' Det oprindelige Linux diskpartitioneringsprogram. Udmærket for Linux-guruer. Læs fdisk's manualside (fdisk.txt). Vær forsigtig, hvis du har eksisterende FreeBSD-partitioner på din maskine. Installationskernerne understøtter disse partitioner, men den måde, hvorpå `fdisk' repræsenterer dem (eller ikke) kan ændre enhedernes navne. Se Linux+FreeBSD HOWTO (http://www.tldp.org/HOWTO/Linux+FreeBSD.html). `cfdisk' Et fuldskærms diskpartitioneringsprogram, der er let at bruge for os andre. Læs cfdisk's manualside (cfdisk.txt). Bemærk, at `cfdisk' overhovedet ikke kender til FreeBSD-partitioner. Igen kan dette ændre enhedernes navne. Et af disse programmer vil som standard blive kørt, når du vælger "Partitionér en harddisk". Hvis du ikke ønsker standardprogrammet, kan du afslutte partitioneringsprogrammet og gå til skallen (`tty2') ved at trykke på `Alt' og `F2' samtidig og manuelt skrive navnet på det program, du vil bruge (og eventuelle parametre). Hop derefter til "Partitionér en harddisk" i `dbootstrap' og fortsæt til næste trin. Hvis du skal have flere end 20 partitioner på din ide-disk, skal du oprette enheder for partition nummer 21 og derover. Ellers vil formatering af partitionen fejle i næste trin. Som et eksempel følger her de kommandoer du kan bruge i `tty2' eller under "Udfør en Skal" til at tilføje den nødvendige enhed, så den 21'ende partition kan formateres: cd /dev mknod hda21 b 3 21 chgrp disk hda21 chmod 660 hda21 Du vil ikke kune starte dit nye system op, medmindre de nødvendige enheder er tilstede på målsystemet. Efter installation af kerne og moduler, skal følgende udføres: cd /target/dev mknod hda21 b 3 21 chgrp disk hda21 chmod 660 hda21 6.6. "Formatér og aktivér en swappartition" ------------------------------------------- Dette vil være det næste trin, så snart du har oprettet diskpartitioner. Du har muligheden for at formatere og aktivere en ny swappartition, activere en tidligere formateret en eller klare dig uden en swappartition. Det er altid tilladeligt at genformatere en swappartition, så vælg "Formatér og aktivér en swappartition" medmindre du har helt styr på, hvad du gør. Dette menuvalg vil først give dig et vindue, der hedder "Vælg en partition at aktivere som swapenhed.". Standardenheden vil normalt være den swappartition, du allerede har sat op. I så fald skal du bare trykke _retur_. Derefter bedes du om at bekræfte valget, da formateringen ødelægger alle data på partitionen. Vælg "Ja", vis det er i orden. Skærmen vil blinke mens formateringsprogrammet kører. Det anbefales kraftigt at have en swapartition, men du kan godt klare dig uden, hvis du insisterer, og hvis dit system har mere end 16MB ram. Hvis du ønsker at gøre dette, skal du vælge punktet "Klar dig uden swappartition" i menuen. 6.7. "Formatér en Linuxpartition" --------------------------------- På dette tidspunkt vil det næste menupunkt være "Formatér en Linuxpartition". Hvis ikke, er det fordi du ikke har afsluttet partitioneringsprocessen, eller ikke har benyttet en af de menuvalg, der har med din swappartition at gøre. Du kan formatere en Linuxpartition eller alternativt montere en tidligere formateret en. Bemærk, at `dbootstrap' _ikke_ kan opgradere et gammelt system uden at ødelægge det. Hvis du vil opgradere, kan Debian normalt opgradere sig selv, så du behøver ikke at bruge `dbootstrap'. Hjælp til at opgradere Debian 3.0 findes i opgraderingsinstruktionerne (http://www.debian.org/releases/woody/arm/release-notes/). Hvis du derfor benytter gamle diskpartitioner, der ikke er tomme, og bare ønsker at smide indholdet ud, skal du formatere dem (hvilket sletter alle filer). Herudover skal du formatere alle de partitioner, du oprettede i partitioneringstrinnet. Den eneste grund til at ville montere en partition uden at formatere den er nok, hvis man allerede har udført en del af installationsprocessen og benyttet de samme installationsdisketter. Vælg "Formatér en Linuxpartition" for at formatere og montere `/'-diskpartitionen. Den første partition, du monterer eller formaterer vil blive monteret som `/' (kaldet roden). Du vil blive spurgt, om du vil bevare "Pre-2.2 Linuxkerne-kompatilitet?". Hvis du svarer "Nej", vil du ikke kunne køre Linuxkerne med version 2.0 eller tidligere på dit system, da filsystemet aktiverer nogle funktioner, der ikke understøttes af Linuxkerneversion 2.0.. Hvis du er sikker på, at du aldrig vil skulle køre kerneversion 2.0 eller tidligere, vil du få nogle mindre fordele ved at svare "Nej". Du vil også blive spurgt om du vil skanne for fejlbehæftede blokke ("bad blocks"). Standarden er at springe skanningen over, da den kan være meget tidskrævende, og moderne diskcontrollere internt opdager og håndterer fejlbehæftede blokke. Hvis du er usikker på din disks kvalitet eller har et ret gammelt system, vil det dog nok være en god idé at udføre skanningen. De næste vinduer vil blot bede om bekræftelse. Du vil blive bedt om at bekræfte handlingen, da formatering destruerer alle data på partitionen. Du vil også altid blive oplyst om, at partitionen monteres som `/', rodpartitionen.[1] Hvis du har yderligere filsystemer, du ønsker at formatere og montere, skakl du bruge menupunktet "Alternativ" så snart du har monteret `/'-partitionen. Dette er for folk, der har oprettet separate partitioner for `/boot', `/var', `/usr' eller andre, som bør formateres nu. [1] Teknisk set monteres den som `/target'. Først når du genstarter systemet vil dette blive til `/'. 6.8. "Montér en tidligere formateret partition" ----------------------------------------------- Et alternativ til Section 6.7, `"Formatér en Linuxpartition"' er trinnet "Montér en tidligere formateret partition". Brug det, hvis du vil fortsætte en installation, der blev afbrudt, eller ønsker at montere partitioner, der allerede er formaterede eller indeholder data, du vil beholde. Hvis du er ved at installere en diskløs arbejdsstation, skal du nu montere din rodpartition med NFS fra den fjerne NFS-server. Angiv stien til NFS-serveren med standard NFS-syntaks, : . Herefter kan du montere eventuelle yderligere filsystemer. Hvis du ikke allerede har sat dit netværk op som beskrevet i Section 7.6, `"Sæt netværk op"', vil du blive bedt om dette, hvis du vælger NFS-installering. 6.8.1. Problem med NFS-rodinstallation -------------------------------------- Desværre understøtter woodys udgave af `boot-floppies' ikke `dpkg's låsning under NFS-rodinstallationer. For at komme udenom problemet, kan du gøre følgende efter at have monteret dit mål-NFS-drev som `/target'. Eksemplet antager installation fra en cd, men kan ligeså godt bruges til installation af filer placeret på en NFS-deling monteret på `/instmnt' (det er her, installationsprogrammet normalt monterer installationsmediet). For at aktivere NFS-låsning, skal du sørge for at have placeret denne kommandofil på NFS-delingen, eller oprette den der med `nano-tiny'. #!/bin/sh mount /dev/hdc /instmnt # erstat /dev/hdc med din cdrom-enhed cd /target mkdir x cd x for i in g